Elbow

Det er netop gået op for mig at jeg endnu ikke har dedikeret en blogpost udelukkende til Elbow. Det er jo komplet tåbeligt, når de jo i virkeligheden for længst har mast sig godt og grundigt ind i min top 3 over absolutte yndlingsbands. Hvorfor de har det tror jeg min anmeldelse af deres Roskilde-koncert forklarer (omend der ikke lige var plads til at nævne at Guy Garvey er en af de bedste tekstforfattere jeg overhovedet kan komme i tanke om)

Nu er min hovedpine så bare hvilke numre jeg skal vælge ud, og dele her. Jeg lover jer, der er så meget guld i deres bagkatalog, at jeg ikke aner hvor jeg skal starte. Måske skal jeg starte ved et af deres mere kendte numre.

- "and it kicks like a horse" synger Guy Garvey i denne sang, hvilket stemmer godt overens med min opfattelse af nummeret. Jeg hørte det første gang et stykke tid før The Seldom Seen Kid udkom, og kunne godt fornemme at der var noget i gære.

- denne sang minder mig om at G. Garvey er en af de vokalister jeg beundrer allermest på denne klode. Det er så rent og afvæbnende.

- en lille bid af dette nummer blev spillet på Roskilde under lydprøven, mens scenen stadig var indhyllet i et sort klæde, og hårene på armene kvitterede med stående ovationer. Det cykler!

- en trist hændelse ligger til grund for denne ufatteligt smukke sang. Sakset andetsteds på nettet:

Written and performed for "the Seldom Seen Kid" himself, Bryan Glancy, a Manchester singer/songwriter and best friend to Guy Garvey, Elbow's leadsinger.

Bryan passed away in 2007 after a sudden illness. This is Garveys tribute to him.

Jeg kunne ikke beslutte mig for om jeg skulle poste studie- eller live-versionen, så det bliver begge. Jeg finder dem meget meget rørende.