Kan ikke finde ud af om det er gråvejr uden for, eller om det er søndagsfilter over mine øjne. Glæder mig over at skulle ting idag, men helt selv kunne afgøre hvornår jeg skal dem. Jeg har det som en langsom Thomas Dybdahl-sang. Still my body aches. Eller denne (omend jeg slet ikke er trist):
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar