Indrømmet. Det er ikke voldsomt mange dansksprogede albums jeg har stående, og når jeg så for en gangs skyld støder på et dansksproget album i mit efterhånden omfangsrige plade-alter, så er det næsten altid nogle af de mere etablerede, velansete sikre vindere - eksempelvis CV. Jørgensen, Sebastian, Savage Rose.
Men så er der Klondyke. Jeg er sikker på at jeg må have nævnt dem her på bloggen før. Denne gang er anledningen det nye album 'Dejlig Dum'.
Da vi (Entakt) blev signet på Bonnier Amigo og Transistor Music kan jeg huske at Kristian og jeg, i bedste fan-stil, snakkede om at det var lidt tjekket at være på samme label som Klondyke. Sagen er nemlig den at Kristian og jeg deler den opfattelse at omdrejningspunkt og hovedperson, Mikael K, er Danmarks pt. bedst skrivende syngersangskriver. De fire Klondyke albums er ganske enkelt uovertrufne, og i sangskrivningen findes et helt særegent rejse- og eventyrlystent univers.
Det tog mig lidt tid at blive tunet ind på det. Jeg købte deres andet album 'Lille Vampyr' omkring udgivelsen i oktober 2003, efter at have læst en stribe knæfalds-anmeldelser der vakte min interesse. Da skiven så røg i skiveafspilleren ramte musikken flere meter forbi. Men nu ved jeg at det bare var en lang aflevering, som blot krævede at jeg tog et par skridt frem. Jeg har formentligt haft svært ved at forholde mig til hvad jeg hørte fordi jeg ikke havde en eneste plade stående i samlingen der lød sådan, særligt når det kom til tekstuniverset.
Men selvfølgelig begyndte det hele at falde på plads, brik for brik (ellers ville jeg jo ikke sidde her med halvkold kaffe og lovprise til den store guldemalje!); en enkelt melodi vandt indpas til at starte med, derefter blev jeg suget ind i tekstuniverset - som bliver så troværdigt leveret af Mikael K, opdagede hvor uendeligt mange facetter der er i produktionen, og før jeg fik set mig om var jeg fuldstændig bidt af 'Lille Vampyr' (undskyld...tsk-tsk...)
Efterfølgeren, 'Verdensmand', er om muligt endnu bedre end 'Lille Vampyr'. Her er altså tale om seksstjernet sangskrivning, som både trækker i dit smilebånd og samtidig skyder pile efter dit hjertekammer. Teksternes humor er ikke af den feje slags som bruges fordi det går for tæt på at skrive på dansk, og man derfor prøver at bløde det lidt op. Ikke i mine ører i hvert fald. Således kan et nummer som afslutteren 'Aften I Sort-Hvid' hælde spandevis af gåsehud ned over min ryg. Det er også nærliggende at fremhæve skæringen '15 Graders Frost', som Kristian og jeg har spillet et coverversion af ved flere af vores akustiske duo-koncerter.
I slutningen af maj kom så den nye plade, 'Dejlig Dum', og endnu en gang må jeg overgive mig. Der er stadig en lille tilvænningsperiode hvor jeg skal forene mig til indpakningen, som sundt nok varierer fra album til album. Herefter begynder selve sangene at skinne igennem, og tingene falder på plads.
Denne gang er det Thomas Blachman der har siddet i producerstolen, og jeg må sige at han har gjort et glimrende job. Den lidt glatte, men elegante produktion fungerer generelt som en rigtig fin kontrast til de alt andet end kedelige sange. Jeg kan ikke sige mig fri for, i længden, at savne bare lidt flere knaster i produktionen, men affinder mig gerne med det for - i stedet - at sidde med et album hvor der endnu en gang er en klar udvikling at spore. Hvor er det dog en fryd at der skrives- og skæres danske plader af dén kaliber. I disse dage sidder sange som 'Mens Vi Venter På Godot', 'Moto Guzzi' og den nærmest belastende smukke 'Sci-fi Palmer & Rim I Luften' ubehjælpeligt fast i mine ørebøffer.
Nu vil det så være meget oplagt at jeg sender jer videre til Klondyke's MySpace-side. Min eneste betænkelighed ved dette er, at Klondyke helt klart virker bedst når man hører et helt album, hvor sangene kan kaste lys over hinanden. Hver plade er en lille katastroferamt, men lykkelig, klode som kræver og fortjener at blive hørt i sin helhed.
Hav det i mente når I rammer MySpace, og så anbefaler jeg ellers at I lytter til '15 Graders Frost' og 'Skarlagen Rød' til at starte med.
Håber denne anbefaling vil kunne bruges!
(Klondyke pressefoto af Jens Astrup)
7 kommentarer:
tak.
de fungerer i hvert fald heller ikke live kan jeg hilse og sige.
"heller ikke" ...?
Og i øvrigt: jo de gør så.
ja.. du skriver at de har bedst påvirkning på én hvis man hører deres plader som en helhed og ikke bare lurer på Myspace. Derfor siger jeg blot at de heller ikke fungerer live, som de heller ikke fungerer på Myspace.
For at uddybe den kommentar, så vil jeg sige at man nok skal have en vis kendskab til dem før de fungerer live. Jeg havde en meget negativ oplevelse af dem, da de spillede på Pitstop i sin tid...Der var en kææææmpe mur imellem band og publikum. Ikke engang pigen/drengen eller hvad den nu var som sad på scenekanten lige foran Mikael K og nød sangene med sin paraply slået op, blev lukket ind i varmen. Kontakten til publikum betyder MEGET...og den var der slet slet ikke den aften...hvilket heller ikke gjorde deres musik særlig indbydende...
correct me if i'm wrong.
På den måde. Tjah, jeg kommer til at hive den sørgelige, slidte frase "smag og behag" frem her. Jeg synes Klondyke lyder aldeles glimrende på MySpace, min pointe var bare at det kan give et skævt indtryk ikke at få en rundvisning i hele deres univers.
Jeg er desuden direkte uenig i at Klondyke ikke fungerer live - baseret på de tre koncerter jeg har overværet. Måske har du fanget Mikael K på en dårlig aften? I hvert fald har han været særdeles snaksagelig de gange jeg har set ham/dem.
Du har ret i at publikumskontakt betyder rigtig meget til en koncert - hvilket i øvrigt åbner for en helt anden, meget interessant diskussion: hvor stort et ansvar har publikum for at den pågældende koncert bliver en god oplevelse.
Selvfølgelig er det først og fremmest op til den optrædende, men jeg skal ellers lige love for at en koncert kan ændre karakter alt efter hvilken stil tilhørerne lægger for dagen.
Det var et sidespor...
Vi to bliver nok bare ikke enige om Klondyke :-)
Hehe...nej, gør vi nok ikke. Men hey man skal aldrig sige aldrig :) - og ja, jeg har nok fanget Mikael K på en dårlig aften.
Mht. Det med publikums rolle...så vil jeg nok sige at der måske nærmere er tale om en slags ping pong i de fleste situationer, hvor bandet starter ud og så kører det frem og tilbaws. Det er det bedste jeg ved i hvert fald :)
Men når det så er sagt, vil jeg for én gangs skyld være enig med dig i at publikum mindst lige så meget har et ansvar for at det bliver en fed oplevelse...på den ene eller den anden måde - alt efter omstændighederne. Nogle gange kan publikum dog virke en tand for overgearede eller mangler situationsfornemmelse...men det er så en helt tredje side af sagen.
rørende, rørende enig med jonas.
har (desværre) endnu ikke set klondyke live, og lissom hos dig jonas tog det for mig også tid før jeg overgav mig, men så også med et brag.
jeg er afhængig af alle 4 plader - hvad er i øvrigt årsagen til at du ikke nævner debuten "guld" i din ellers glimrende mini-gennemgang?
den mest håndspillet af dem med mange glimrende sange, som eksempelvis "kigger med kikkert"...
klondyke er bestemt med i den danske superliga.
der korrigeres herfra; kigger med lommelygt'...
sad lige med den forrygende sang udsigt med kikkert af andersen/dissing i hovedet
Send en kommentar