I går spillede Carl Johan til Copenhagen Jazzfestival, på pladsen mellem Rundetårn og Studenterhuset. Jeg var der, og jeg må sige at jeg blev dybt imponeret. Det var ganske enkelt en fremragende musikoplevelse. I anledning af jazzfestivalen var lydbilledet udvidet med en saxofonist, en sangerinde og en guitarist (som også spillede bas i ny og næ). Disse ekstra elementer fungerede generelt rigtig fint, især havde saxofonisten nogle gode øjeblikke. Jeg må være ærlig og sige at jeg fandt vokalen en anelse monoton i længden, og at jeg havde foretrukket nogle længere instrumentale passager, hvor man for alvor kunne synke ind i stemningerne. Sagen er nemlig den, at det i mine ører virkelig er Carl Johans lydlandskaber der trækker læsset. Han har i dén grad fat i noget, og det skal blive yderst interessant at se/høre hvad han får drevet det til. Jeg kan kun anbefale at man hører musikken live, ved en vis lydstyrke - solo eller med band.
lørdag, juli 12, 2008
En lysmand laver lyd
Hvis nogle af jer overværede vores koncert i Trinitatis Kirken, sidste måned, så I formentlig også den unge herre der spillede stemningsfuld electronica før os. Han skal hermed have en stor anbefaling. Inzs (hans borgerlige navn er Carl Johan Rising) er en god ven af bandet, og var lysmester ved de fleste af vores koncerter i 2007 - dette indlæg skal dog handle om hans musik. For den fortjener at blive lyttet til. HØR DEN HER.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Jeg kan kun være enig, ned til mindste detalje.
Han er sørme heller ikke ueffen, ham Carl Johan.
Send en kommentar