torsdag, april 30, 2009

Gibo ved TB

I en fælde af lys

Kristian og jeg har tilbragt ugen i studiet. 3 sange er stort set færdige. Vores hjerner og ører er også ved at være helt færdige. Det har været et par intense dage. Nu må vi se hvad der skal ske med materialet. Kan være jeg snart poster et par billeder fra indspilningerne, og måske sågar en lille smule video.

De sidste par dage har jeg hørt en masse CV Jørgensen. Når jeg skriver tekster er det sjældent hos danske kunstnere jeg henter inspiration, men når det kommer til CV, så er jeg nødt til at tage en hat på, for at kunne tage den af! Han er simpelthen uovertruffen. Som en lille tribute, er her en af mine bekendte der fortolker en af CV's smukkeste sange.


fredag, april 24, 2009

Daniel

For længe siden anbefalede en læser af denne blog (Nicolai) mig at lytte til Bat For Lashes. Jeg kunne genkende navnet, da hun tidligere har opvarmet for Radiohead ved en stribe koncerter. Det lykkedes mig først, langt om længe, at få lyttet til Natasha Khan aka. Bat For Lashes for nylig, men der tog det til gengæld også ved! Jeg købte hendes nye plade Two Suns, og jeg er sikker på den vil blive det primære soundtrack til den kommende sommer. Det er så let, lyst og smukt. Det har, for mig, nogle af de samme kvaliteter som Kate Bush. Det siger ikke så lidt.

I dag snublede jeg over nedenstående video på YouTube - en video hvor hun, allieret med en af mine gamle helte Ben Christophers, spiller en dragende version af sangen Daniel. Enjoy:


Ps. Et stilfærdigt Bat For Lashes-livecover af Kings Of Leons Use Somebody kan hentes på denne blog!
Pps. Husk nu at vi spiller med Entakt på PH Caféen på Vesterbro i aften!

mandag, april 20, 2009

torsdag, april 16, 2009

Se hvad jeg har købt!

Det skal blive underholdende at lave vokaler på de nye sange!

tirsdag, april 14, 2009

lørdag, april 11, 2009

Epilog

Kristian og jeg tog jo på en tredages intensiv sommerhustur for at arbejde på nyt materiale - og jeg skal lige love for vi fik arbejdet. Vi tog afsted med nogle meget løse idéer, og formåede at forvandle disse til 4 nye sange ...sange af en meget anden karakter end de sidste par Entakt plader. Jeg har på fornemmelsen at vi nok skal få sat nogle af vores gamle lyttere af med disse ting, men det kan ikke rigtig være anderledes. Vi var bare nødt til at gøre dette, og det er længe siden vi har haft det så sjovt med at skabe musik. Vi har sågar lavet 14 dogmeregler for at undgå at det kom til at lyde for meget som vores tidligere ting. Udvikling er nøgleordet, og heldigvis har det føltes meget naturligt at gøre det på denne måde. Nærmest bare omvendt af sidste gang. Kristian har programmeret noget hel fantastisk elektronik til sangene.

For tiden er jeg fuldstændig skudt i Elbow. Det overrasker mig gang på gang hvor fuldstændig fantastisk deres seneste album The Seldom Seen Kid er. Guy Garveys stemme er simpelthen så tillidsvækkende, troværdig og medrivende. Eksempel 1. Eksempel 2. Eksempel 3.

Hvis de bliver offentliggjort til Roskilde køber jeg billetten med det samme.

torsdag, april 09, 2009

Fodboldeufonørderi

Bayern Münchens forsvar:


















Bayern Münchens angreb:

















Lionel Messi (med Alves' ører):












Resten af Barcelonas hold:












Tak for lån til Flax fra fcbarcelona.dk :-)

tirsdag, april 07, 2009

søndag, april 05, 2009

Desserten!

Jeg er nu nået til sidste kapitel i min smuksangskavalkade. Selvfølgelig har jeg gemt det bedste til sidst. Ingen andre end den almægtige Scott Walker. Oven i købet har en venlig sjæl lagt et vinyl-rip på YouTube. Jeg har lovet mig selv at jeg skal have lavet en Scott Walker-tatovering inden året er omme.


lørdag, april 04, 2009

Verdens sørgeligste stykke musik

Dette er ganske enkelt det sørgeligste stykke musik der nogensinde er komponeret. Av, hvor gør det ondt - på en rar måde.

fredag, april 03, 2009

Ps.

Jeg foreslår man læser Stytzers seneste blogpost. Det er vedkommende læsning.

Den guddommelige komedie

Endnu en blog favorit, som jeg har fablet en masse om. Det er svært at finde nogen der skylder Scott Walker mere end Neil Hannon, men samtidig også umuligt at finde nogen der forvalter opgaven bedre. Det er simpelthen så gennemført godt, og dette nummer er et mesterværk i mine ører. Sangen her, er fra en af The Divine Comedys glansplader Absent Friends, som jeg ganske enkelt ikke kan anbefale nok.



- og lad os så se at få The Divine Comedy og Richard Hawley til DK!

torsdag, april 02, 2009

En sang om forår

Jeg har postet denne sang på denne blog før. Men her er den igen. Den passer perfekt til vejret i dag. Ved ikke hvem der har skrevet sangen, mener ikke det er hr. Waits selv. Men her er den fortolket af mesteren, min yndlings metrolog.


onsdag, april 01, 2009

Elevatormusik (filmmusik del 2)

I går postede jeg en sang fra Eternal Sunshine Of The Spotless Mind. I dag kunne jeg så passende poste et stykke musik fra en af mine andre yndlingsfilm; Vanilla Sky. Dette smukke nummer er af Nancy Wilson, og hedder 'Elevator Beat'. Hele soundtracket til denne film er spækket med perler (Radiohead, Jeff Buckley og Bob Dylan, for nu at nævne et par stykker) ...se (filmen) & hør!