mandag, juni 28, 2010

Sidste post fra hjemmefronten

Nu varer det ikke længe før Roskilde Festival for alvor tager fart. Jeg har netop skrevet sidste blogpost herfra, resten bliver beretninger fra frontlinien.
Læs mine sidste anbefalinger i denne omgang HER.

Jeg glæder mig en bule i panden til at komme afsted og forsvinde ind i musikken nogle dage.


Et bud på årets festligste koncert derude (og i hvert fald en sang jeg ikke kan få til at give slip på min hjerne):



Vi ses på den anden side!

søndag, juni 27, 2010

Flere potentielle pletskud


Jeg starter dagen med yderligere tre Roskilde-anbefalinger, KOM MED.

lørdag, juni 26, 2010

Anden Roskilde-opvarmningspost


Så har jeg postet den næste anbefaling på BandBase - denne gang omhandler den det band jeg glæder mig allermest til at opleve i år. KLIK OG LÆS HER.

fredag, juni 25, 2010

Første Roskilde-relaterede blogpost


Som jeg har nævnt skal jeg igen i år blogge for BandBase.dkRoskilde Festival. Dette gearer jeg så småt op til ved over de næste par dage at poste lidt anbefalinger. Den første kan læses nu - KLIK.

tirsdag, juni 22, 2010

Ferie, fri og (spredt) fægtning


Der kan ikke herske den store tvivl om at jeg har sommerferie. Det er himmelsk at vågne tidligt men langsomt, til en kop kaffe og den nye Band Of Horses-plade. Jeg bliver ved at glemme hvilken ugedag det er. Sådan skal det være.

Jeg kan i øvrigt melde at der tikker flere og flere jobs ind til Entakt. Både som duo, trio og kvintet (aka. hele bandet) - de første af dem er postet på vores MySpace-profil, og snart følger nogle hvor hele bandet spiller for fuld udblæsning.

Det føles som om det er 1000 år siden hele bandet har været samlet, så det bliver skønt at se krigskammeraterne igen.

Sideløbende med disse forestående Entakt-koncerter genoptager jeg indspilningerne af min soloplade. Jeg er simpelthen så glad for den fine respons der har været på det første nummer der er blevet sluppet derfra. Spændende om jeg kan få overtalt nogen til at udgive skidtet, når hele pladen engang ligger klar. Ellers må jeg jo finde på noget selv.

Om et par timer vil jeg hoppe på cyklen, og drøne ned til TP Musik på Gl. Kongevej, og købe en lille stak plader. Jeg glæder mig til at hive den nye Ed Harcourt-skive med hjem. Hvad kan I ellers anbefale af nye udgivelser?

På trods af at jeg er mere uimponeret over programmet end i mange år, skal jeg naturligvis på Roskilde Festival om en uges tid. Jeg har igen reddet mig noget nær festivalens bedste job: jeg skal såmænd bare blogge. Det er de gode folk fra BandBase.dk der har hyret mig - så sørg for at lægge vejen der forbi under- eller efter festivalen.
Anbefalinger til hvad man for alt i verden ikke må misse i år?

Nå, dagens første kop kaffe smagte af ekstranummer. Kære læser, fortsat god ...ugedag.


søndag, juni 20, 2010

Jeg kom lige i tanke om...

...at denne spæde idé...:



...som opstod ved at fedte lidt rundt med den nyindkøbte ukulele fra Berlin sidste sommer, endte med at blive til:




En gang imellem skriver nye instrumenter sangene for en.

torsdag, juni 17, 2010

Det starter med F og slutter med "odbold"


Hvis man, som jeg, synes det er noget nær himmelsk at VM i fodbold for tiden fuldstændig har overtaget sendefladen, så kan jeg varmt anbefale SoccerLab og Marcus Munchs blog. To glimrende steder at læse/skrive om bold. Lykken er nu at se VM med en guitar i skødet, og en kande te på bordet (ulykken er så når Spanien taber til Schweiz, men der kan rettes op på skaden endnu)

For lige at sætte trumf på, har jeg netop bestilt næste sæsons Barca-trøjer (noget skal mine Koda-penge jo bruges på); udebanetrøjen med 17 Pedro på ryggen, og hjemmebanetrøjen med 3 Pique på ryggen.
Er i øvrigt lidt spændt på om sidstenævnte kommer til at ligne Ribery (aka. Klokkeren fra Notre Dame) efter de skrammer han fik reddet sig ved det meget uheldige mål igår.

I dag må Argentina gerne hive en storsejr hjem, tak. In Messi we trust.

tirsdag, juni 08, 2010

Video til 'Piteraq (20 Blå Celcius)'

Den talentfulde unge mand, Mark Tholander, har skabt en billedside til mit hidtil eneste færdige nummer fra mit Grønlandsprojekt (indspilningerne fortsætter over sommeren), og jeg synes Mark har gjort et aldeles glimrende stykke arbejde: