Så lykkedes det endelig. I går aftes fandt første Entakt-øver - i langt over et år - sted. Jeg tror faktisk ikke jeg har set Nicolai siden sidste koncert vi spillede sammen en sen nat i Århus, sidste sommer. Det var skønt at være der alle 5 på samme tid, og vi krammede og sloges (klassikeren: Gibo vs. Abas) til den store guldmedalje.Og så var der musikken... Jeg skal gerne indrømme at jeg var lidt spændt på hvor lang tid det ville tage at finde hinanden igen, men til min store forbløffelse skete det på nærmest ingen tid. Vi brugte aftenen på at øve tre nye sange (Størrelse 43, Bob Dylan og Klubben I Angmagssalik), og det gik virkelig virkelig godt. Vi har aldrig lydt sådan før. En meget ny og frisk fornemmelse. Jeg tror at det, hele vejen ned til sangskrivningsrødderne, er lykkedes at forenkle udtrykket, uden at give køb på de ting jeg plejer at holde af i musik.
Selvfølgelig er der stadig steder hvor man skal holde tungen lige i munden, og igår baksede vi lidt med et femstemmigt C-stykke. Men som Onkel Kristian forklarer i slutningen i videoen herunder, så skal man ikke tage polyrytmik for mere end hvad det er:
3 kommentarer:
ahahaha fedt!
Nøj, hvor dejligt!
Nu glæder jeg mig til, at i forhåbentlig slår et smut forbi Odense engang! :)
Jeg kan melde at der pt. arbejdes på en koncert i Odense! Vi glæder os så meget til at komme lidt rundt, og skal nok skilte med det i stor stil når koncertdatoerne ligger helt fast :-)
Send en kommentar