Intet nyt fra Baal-fronten?

Igår fik jeg, mere eller mindre ved et tilfælde, sat et Baal album på. Sikke et lykketræf. Endnu en gang blev jeg mindet om hvor smukt vævet den musik er. Samtidig var det også en smule vemodigt, da Danmark, i mine ører, mangler flere bands af deres kaliber. Med al respekt, så synes jeg til tider dele af upcoming scenen har lidt for meget karakter af Interpol Jam Band Festival.
Selv om Baal ikke er nogen åbenbaring af en nyskabelse, så synes jeg alligevel de havde en ballast man skal spejde længe efter idag. De har ligeså stille kørt deres eget ræs, og har haft fokus på musikken - ikke attituderne.

De har præsteret en smuk kombination af nerve og blændende håndværk. Sangene er velskrevne, velspillede, velfølte. Og ikke mindst velsungne. Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om danske sangere, inden for rockgenren, der er mere sikre i deres udtryk end Bjørn Fjæstad.

Nok lovprisning for denne gang. Naturligvis er det ikke hver eneste skæring, på hver eneste af deres plader, jeg finder ovenud fantastisk - men standarden er bemærkelsesværdig høj. Det skal nydes.

Nyt legetøj

Jeg har efterhånden savlet over denne guitar (en Gibson Hummingbird) mange år. Og nu har jeg gjort det: bestilt mit eksemplar.
Hvor jeg dog glæder mig til at få vidunderet hjem! Jeg er sikker på at der gemmer sig mange gode sange i den.

(skulle du være interesseret i at købe min brugte, dog glimrende, Yamaha Compass, så træk mig lige i ærmet...)

Tour de Havana Club

Entakt...i aftes...mange flasker rom tilovers fra tour...stort indhug i rom...plus øl...luftguitar til Aerosmith...(igen)...soveværelse snurrer...staccato-søvn...hovedpine...døden fra Lübeck.

Tør øjne. Skriv sang.

I skrivende stund...

...hygger jeg mig med at besvare MySpace-post. Og nedenstående plade lyder ovenud fantastisk i al sin sentimentalitet:

Respekt!

Dekoreret og knipset af Mia.

VF07

Så blev det tid til Vesterbro Festival. Sikke arrangementet er vokset! Og Øksnehallen var da også skræmmende stor, det tidlige tidspunkt taget i betragtning. Der var rumklang på alting. Men det var dejligt at se de af jer der kom og så os. Et senere spilletidspunkt havde naturligvis været ønskværdigt, men jeg synes egentlig fremmødet så ganske pænt ud som vores koncert skred frem. Bandet nød koncerten - jeg håber I gjorde det samme!

Jeg ville egentlig gerne daske lidt rundt på pladsen i aften også, men har desværre andre planer. Derfor glæder det mig meget, at The Broken Beats var sat på igår. På trods af svære (læs: umulige) lydforhold, og stakkels Kims forkølede stemmebånd, var underholdningsværdien endnu en gang i top. De er sikre live-vindere.
...og i øvrigt er deres album også ganske formidabelt. Pop når det er bedst, pop når det er...rock. De burde bytte salgstal med Alphabeat (ikke en stor omgang skæld ud til Alphabeat her, bare ros til TBB).

Hyggeligt at hilse på en stribe af jer igår!


(Billedet er knipset af den gode Elisabeth - se flere af hendes billeder fra VF her)

Solstorm

Jeg er udemærket klar over at det er ekstremt uncool at høre Keane. Men - splitte mine bramsejl - hvor er Under The Iron Sea en fantastisk, helstøbt og stemningsfuld popperle. Jeg bliver ved at forelske mig i den, jeg bliver ved at lade mig inspirere af den. Så er det sagt. Steningen kan begynde.

Jeg har været så ubeskriveligt træt idag. Det er godt nok svært at sove i disse tropenætter. Jeg burde egentlig klare visse praktiske skrivelser nu, men jeg orker det simpelthen ikke. Min hjerne holder varme-fri.

Vi var en tur i øvelokalet her til aften. Stemningen var, om muligt, endnu sløvere end sædvanligvis, grundet varmen. Vi har dog aldrig rigtigt været bandet der blomstrer i øvelokalet. Heller ikke når temperaturen er mere velafstemt. Det er sjældent andet end ren repetetion. Den kreative proces finder sted i studiet, når vi indspiller numrene. Sådan fungerer vi bedst.

Dog var det en ganske rar, sløv stemning der herskede. Vi sludrede om lidt praktiske ting vedrørende Entakt I/S. Der blev givet lidt kollektive beskeder, blandt andet om efterårets koncerter (og ja, vi kommer både til Odense og Århus denne gang).
Vi hyggede os generelt ganske godt. Måske lige med undtagelse af stakkels Henning (eller "Dunke", som vores lille crew ynder at kalde ham), der inden længe skal trække sig selv gennem en drabelig dansk-eksamen på lærerseminariet.
Den gode Henning kom heldigvis lidt til hægterne igen, og rundede dagen af med at gemme Gibos Mac.

Vi glæder os allesammen til at spille på den stort anlagte Vesterbro Festival på fredag. Dét hersker der ingen tvivl om.

SÅ stopper festen! (åbenbart)

Nu kan det altså være nok. Grundet min knapt så prangende økonomi (mild underdrivelse her) har det været ganske få koncerter jeg har haft billet til i år - og stort set alle sammen er blevet aflyst. Nu har Modest Mouse lige aflyst deres koncert i Vega. Før dem var det The Arcade Fire og Feist der lavede samme trick.

Rufus Wainwright, BRMC og Bloc Party kan lige vove på at redde sig bare den mindste forkølelse.
Tro mig, jeg kan sukke ligeså dybt, som jeg kan synge lyst.

Anbefaling. Igen.

Jeg har en smule tømmermænd, og er godt i gang med genlæsningen af Martin Hall's 'Den Sidste Romantiker'. Endnu en gang må jeg lovprise hans skriverier. Selv om hans metaforer nogle gange er så intense at de gør ondt i øjnene, er dette simpelthen så belastende velskrevet, at ville være tåbeligt at snyde sig selv for. Denne bog er præcis hæsblæsende nok til at ruske lidt op sommer-svimmelheden.

Simon siger læs! Og det gør jeg også.

Fang Martin Hall på det dér MySpace.

Sommeren kom krybende...

Disse skønne sommerdage går for mit vedkommende med sangskrivning. Det føles skønt at få lidt fra hånden.
Igår gik jeg i kødet på to nye sange. Den ene bliver rigtig god. Den anden bliver bedre. Hvis alt går vel.

Det føles skønt at snuble svimmel ud i et sommerligt København når "arbejdsdagen" er ovre. KVLs Have er fantastisk for tiden. Det ender med at alle de nye sange kommer til at have blomsternavne.

Igår aftes var jeg på The Rock for at se en flok gode venner, i bandet Mavis, spille deres afskedskoncert. De fik rundet eventyret af med manér, må jeg sige.


...husk i øvrigt at vi spiller vores eneste koncert i København, denne sommer, på Vesterbro Festival fredag d. 15/6!

I øvrigt...

...er min opmærksomhed netop blevet henledt på denne interessante artikel af Thomas Søie.
Jeg må sige, jeg synes han har fat i noget.

Spot on

Så er det overstået. En ret intens weekend. Jeg skal ærligt indrømme at jeg havde småflossede nerver fredag morgen, inden vi drog afsted mod den famøse SPOT Festival. Og jeg tror ikke jeg var eneste medlem af bandet der var lidt spændt på hvordan dette Århus-besøg ville gå.
Efter en nærmest uendelig køretur kom vi endelig frem til Jyllands hovedstad, og fik checket ind. Vi gik derefter ud for at sondere terrænet. Det tog os en lille krig at finde Grans Store Sal, hvor vores koncert skulle finde sted. Da vi endelig fandt scenen, blev nervøsiteten ikke mindre: en teatersal, med stolerækker. Vi havde godt på fornemmelsen at det ville blive et meget lyttende, og dermed mere stille, publikum vi skulle spille for. Oven i købet var scenen placeret på gulvet, således at det normale, minimale "psykiske overtag" man har, når man står hævet over publikum, var pist væk.
Men men men, det endte med at blive en god, intens oplevelse. Og vi var alle glade for udfaldet! Og glade over at se så mange mennesker, deroppe på stolerækkerne. Highfive til Jer! Håber I nød det.

Efter koncerten meldte udmattelsen sig. Primært den mentale. Samtidig indfandt en lettelsens glæde sig dog. Og vi tilbragte resten af aftenen med at drysse rundt og høre en stak andre bands på festivalen. Vi fangede numre fra blandt andre Oh No Ono, Jens Unmack og...ta-daaaah: Johnson!

Efter en masse lytten, hilsen-på og sludren kørte vi, og vores lile, fabelagtige crew, ud til huset vi skulle overnatte i.
Den efterfølgende morgen bød på en rystende mængde kaffe for mit vedkommende, og en større mængde Simpsons for band, Henrik (lydmand) og Carl Johan (lysmand).

Vi trillede et smut tilbage, og tilbragte et par timer på Spot. Vi fik bl.a hørt Caroline Henderson og hendes ualmindeligt velspillende band. Desværre var vi nødt til at køre netop som Jonatha Brooke gik på.

Kursen blev sat mod Odder, og Hysten Festival. Lidt af en oplevelse. Aftenen blev farvet af en fraværende L:Ron:Harald (som ikke mente der var nok tilskuere ...undskyld, men har han overhovedet et publikum?), en storskærm med en vildfaren fodboldfan, og en fanden-i-voldsk koncert med støj, blomster og vælten rundt.
Så tog vi plads i vores automobiler, og tastede 'HJEM' på Joyce (vores trofaste GPS).

Jeg formoder ikke jeg var den eneste, der sov godt da vi kom hjem, kl. 4 søndag morgen.


Billedet fra vores SPOT-koncert er knipset af A - har man sagt A...

En anmeldelse af koncerten kan læses HER.
(hvis jeg skal være et ærligt brokkehoved, så synes jeg måske nærmere det er en præsentation af os, end en egentlig koncertanmeldelse - men vi er naturligvis glade for spaltepladsen!)