Åh, disse minder...

Arpeggi live i KB Hallen, maj '06.

Deres næste plade kunne meget vel blive den bedste siden OK Computer/Kid A.
Jeg har svært ved at affinde mig med at skulle vente helt til næste år.

En friskpresset koncertkalender

Her kan man se os i levende live i løbet af efteråret. Kom dog an!


E N T A K T l i v e

01.09.07 - Valby Kulturdage, Valby Langgade kl. 15
01.09.07 - Elværket, Holbæk
08.09.07 - Huset, Nakskov
14.09.07 - Megafest, Hvidovre
21.09.07 - Karens Minde Kulturhus, Kbh (unplugged duo)
22.09.07 - Von Hatten, Randers
27.09.07 - Kulturhus Islands Brygge, Kbh (unplugged duo)
28.09.07 - Musikcaféen, Århus
29.09.07 - Posten, Odense

05.10.07 - Amager Bio (Manfred Mann support) - udsolgt
07.10.07 - Sønderborg Statsskole (Manfred Mann support)
19.10.07 - Loppen, Kbh
25.10.07 - Vanløse Kulturhus



Sikke mange koncerter vi har fået presset ind i 2007.
Men efter denne efterårsturné vil der også komme en periode med langt mellem live-optrædenerne. Vi får dog rigeligt at se til, med pladeindspilninger o.a. Vi knokler som gjaldt det livet, for det gør det.

Studiet - dag 7

Vi har taget et ordenligt ryk i studiet, igen idag. Dagen stod i vokalernes tegn. Min stemme har været i brug ekstraordinært meget på det sidste, så det tog lidt tid før den kom op i omdrejninger idag. Men igang kom den. Hvor er det dog i øvrigt også svært at klæde sig på til nutidens vejr - det har muligvis også været medvirkende til at der skulle tages lidt tilløb. Dog tror jeg vi fik en rigtig god leadvokal på Japansk Løn.
Det er interessant at udforske andre retninger. Det ville i øvrigt også pine mig at lave en tro kopi af debutalbummet.

Nu står den på weekend midt i ugen...dvs. ingen koncerter, øvere eller indspilninger de næste to dage. Dog skal disse dage bruges på sangskrivning og finpudsning.

Studiet - dag 6 / Den 3. dimension

Da jeg stod og ventede på bussen efter dagens indspilninger, var det med en rigtig god fornemmelse i maven. Vi fik virkelig bragt de tre sange et godt stykke tættere målet. Idag fik vi nemlig tilføjet den 3. dimension til sangene, som er så uhyre vigtig for vores musik. I vores ører, i hvert fald. De vigtige detaljer der gerne skulle omsætte sangene til små lyd-film. Vi nærmer os. Specielt den eneste af de tre sange der endnu ikke har noget navn (arbejdstitel: Mandagens Vægt), synes at være stort set færdig.

I forgårs spillede vi et lille, små-kaotisk, akustisk indslag til et arrangement på Gimle i Roskilde. Igår svedte vi i øvelokalet fra kl. 12 til omkring kl. 17. Herefter tog Kristian og jeg direkte til Café Nemoland på Christiania, hvor vi spillede endnu en lille unplugged-koncert. Og så tog vi jo fat på indspilningerne igen idag. Imorgen er vi i studiet igen. Disse er hektiske dage. Musik, musik, musik...

Denne film burde alle se

Link.

Studiet - dag 5

Vi har tilbragt endnu en stak timer i studiet idag. Dagen blev primært brugt på at lægge mandolin og ukulele på to af sangene, som understregede det lidt kinesiske tema der synes at præge de nye indspilninger. Jeg tror det bliver godt. Virkelig. Dog glæder jeg mig meget til at få lagt nogle keyboardflader og andre stemningsskabende effekter på, da de bare lige mangler den ekstra, cinematiske dimension for at være nær målet. Lidt klaver fandt også vej til sporene idag. Tyyyyyypisk Entakt-klaver.

Imorgen spiller Kristian og jeg, blandt mange andre, et lille unplugged sæt på Gimle i Roskilde. Dette vil foregå til arrangementet Nightfever mod Fogh. Læg hellere end gerne vejen forbi.

På søndag er vi i øvelokalet, og fra mandag til fredag er vi tilbage i studiet. Råk og rul.

Studiet - dag 4

Vi fik lagt resten af guitarene til de tre numre på bånd idag. Vi fik sågar lavet et guitar-riff(!) - der vindes nyt land i disse dage. Vi er nu færdige med guitarer på den første klump sange, og jeg synes det er blevet glimrende. Vi har langt bedre studiefaciliteter denne gang, og det giver et ekstra overskud. Umiddelbart kan jeg høre stor forskel ift. sidste plade.
Nu begynder det, i mine øjne, rigtig sjove så, når vi skal til at "farve" sangene. Vi har nu grundsporene i kassen, og skal til at tilføje alle de skæve detaljer, de store stemninger og hvad der ellers måtte falde os ind.

Vi tyvstartede lidt idag med smukke keyboard-flader, spilledåse - og så en lille nørde reference: vi har, i et vers, lagt noget baglæns guitar, baglæns klaver og baglæns strygere. Man kan ikke høre hvad det er, eftersom det afspilles baglæns, men hyggeligt at vide det er der. Ren Beatles. Og så er det i øvrigt blevet et utroligt stemningsfuld lille passage.

Imorgen skal vi retur til øvelokalet, for at øve op til vores efterårstour. Vi tager fat på indspilningerne igen på fredag.


Tak for de gode instrument-forslag - keep 'em coming!

Studiet - dag 3

Vi har virkelig fået noget fra hånden idag. Vi begyndte at lægge guitar på to af de tre sange, og de begynder hver især at træde mere og mere i karakter. De udvikler sig meget anderledes end jeg først havde forestillet mig, men jeg synes så sandeligt det tegner godt.
Min Gibson Hummingbird fik sin studie-debut, hvilket den slap godt fra. Derudover blev min Fender Jazzmaster, - Telecaster og nogle af Kristians nye guitarpedaler luftet.
Der er fart over feltet på den ene nummer, som er lidt i stil med Gaustads Galleri, dog væsentligt lysere i lydbilledet. Vi indspillede to guitarfigurer som fletter sig ind i hinanden på smukkeste vis, og til sidst udmunder i en outro med den store pensel fremme.
Det andet nummer er af lidt mere spinkel karakter, og har noget friskt, nærmest kinesisk, over sig. Kristian brillierede ved at spille ting jeg ikke kunne have spillet halvt så hurtigt (og nej, det er ikke heavy...).
Helt underligt at have kreeret et nummer som blot varer ligeomkring tre minutter.

Imorgen er vi tilbage på guitarfronten. Man kunne også godt forestille sig at et par ukuleler, mandoliner o.lign. fandt vej til sporene. Selv om jeg er blæst på øverste etage på nuværende tidspunkt glæder jeg mig meget til at komme videre med arbejdet.

Studiet - dag 2 / Didium and the black Bonnie Picture

Lige en ganske lille melding herfra. Jeg har nærmest boet i studier de sidste tre dage. Onsdag og torsdag var jeg et smut i det lille AdSono i Viby Sjælland, for at arbejde lidt på mine små engelske solo-sange. Der er tre af dem der er klar til mix, og de vil snart kunne hentes kvit og frit fra MySpace og MyMusic. De er ganske uambitiøse, men jeg er nu glad for det foreløbige udfald.

Igår morges fortsatte Kristian og jeg så indspilningerne af de nye Entakt sange, i hans studie i Valby. Jeg har virkelig en god fornemmelse af det indtil videre. Vi har gang i tre sange, og fik stort set trommer, bas og percussion i kassen igår. Der er fart over feltet. Jeg glæder mig meget til at arbejde videre med dem, når vi tager fat igen efter weekenden.

Vi sluttede dagen af med en tur på The Rock, hvor ét af vores nye yndlingsbands, Didium And The Black Bonnie Picture, spillede. Første gang vi hørte dem var da de varmede op for os en hyggelig aften på Kulisselageret i Horsens. Og igen igår var de en sand fornøjelse at overvære. Det er lidt svært at beskrive dem... Et sted midt mellem Rufus Wainwright og The Cure - uden egentlig at lyde som nogen af dem. Det hjælper ikke så meget, vel? Hør dem med egne ører på deres MySpace-profil, og gør dig den tjeneste at se dem live. Hvis de ikke bliver signet snart er der ingen retfærdighed til i verden.

Jeg kunne dog virkelig godt tænke mig at høre dem med god lyd, da lyden på The Rock som så ofte var en kende mudret igår.

God weekend, folkens!

Studiet - dag 1

Yes folks, så er vi tilbage i studiet. Kristian og jeg tilbragte 6-7 timer i studiet i Valby, som på uforklarligvis holder samme temperatur som en kummefryser. Vi er nødt til at have vinduer og døre på klem for at kunne holde varmen.
Der er endnu ikke så meget at berette da tiden igår blev brugt på at arbejde med trommer/beats til to nye sange, som jeg ikke vil sige hvad hedder.
Den ene er en kantet sag, den anden er en hurtig satan. Og de tilhørende beats er i den skramlede ende af elektronikkens verden.

De næste to dage vil jeg være i Nicolais studie for at lægge vokaler på nogle af mine små solo-numre, og så arbejder Kristian og jeg videre på det tunge stof igen på fredag. Der ligges ikke på lade sider i disse dage.

Kunsten at overleve et mindre musikalsk flystyrt

(alle billeder knipset af Tania Gibson)

Så er Skanderborg Festival veloverstået. Det føles som lidt af en arbejdssejr. Jeg vil huske det som en rigtig god dag, men også som en dag hvor alt der kunne gå galt - rent teknisk - gik galt. Det er lidt af et under at vi kom helskindet gennem koncerten, og fik en god oplevelse med hjem fra bøgeskoven.

For nu at tage det fra en ende af:
Vi tog afsted fra København omkring 05:30 om morgenen. Vi skulle et smut forbi Nicolais studie i Viby, for at hente Hennings trommer og Nicolais keyboards, da d'herrer allerede var taget afsted på festival.
Vi ankom på festivalen kl. 10, og brugte nogle timer på at læsse vores gear ind. Vi traskede rundt og hyggede os med at sætte op (se nogle af Tanias fine billeder længere nede), havde lidt bøvl med at få stemt trommerne og gik rundt og tjattede lidt til hinanden. Vi fik lavet en nogenlunde lydprøve, og spekulerede lidt om der monstro overhovedet var nogen der var stået op når vi skulle på.
Vi var derefter et smut nede at vende i vores fornemme backstage-område. Der er styr på tingene på DKs Smukkeste Festival, og musikerne bliver behandlet som konger og baroner.
Kort efter var det tid til at vende tilbage til det store Rytmehans-telt, hvor slaget skulle slås. En lige lovligt morgenfrisk Jacob Haugaard (i Mickey Mouse-jakkesæt) fik trommet et publikum sammen, og fik skrålet søvnen ud af øjnene på dem, med et par, for mig ukendte viser. De har nok været jyske.
Så blev det vores tur til at træde op. Og jeg må sige, at det glædede mig at se at der rent faktisk var folk der var stået op. Det så, tidspunktet taget i betragtning, rigtig pænt ud oppe fra scenen. Det er altid lidt spændende når man er den mindste fisk i et stort akvarie. Men denne dag var udsigten dejlig.

Så startede vores backingtrack, og Henning talte Nicolai ind til 'Den Blinde Vinkel'. Jeg sang de indledende strofer, og glædede mig over glimrende monitorlyd. Vi nåede hen til sangens første tema - det første sted hvor der spilles for fuld udblæsning. Jeg tænkte, at den nu skulle "have et drag over nakken", og i det sekund jeg slog den allerførste akkord an på min guitar, knak min guitarrem. Den samme rem jeg har spillet med siden bandets begyndelse - selvfølgelig skal den knække ved første anslag når man spiller på Skanderborg.
En væsentlig større katastrofe indtraf dog i koncertens 3. nummer, da vores minidisc/backingtrack kollapsede. Det er derfra mange af de elektroniske elementer kommer live, og er en ret væsentlig del af vores live-set. Det var ikke bare et midlertidigt blackout, vores backingtracks døde. Derefter var det så lidt som at have hoppet ud af et fly i den tro, at man har en faldskærm på ryggen, for derefter at sande at det blot var en medium størrelse Fjällræven.

Der blev taget et væld af drastiske beslutninger, improviseret til den store guldmedalje og sange blev hevet ind og ud af sættet. Intet var som det plejede. En meget sund situation at stå i en gang imellem. Jeg kan love jer at der på ingen måde gik pausefisk i den dér.
Endelig nåede vi hen til en sang der kunne spilles præcis som det var planlagt. Den stille, spinkle 'Knivkasterens Søn'. Kristian slog den første, fine F-mol an, og jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde da et samba-optog(!) netop dér valgte at gøre sin entré lige udenfor teltet. Jeg begyndte så småt at forberede mig på at en Bubber-agtig, overfrisk karakter, ville springe frem og råbe "Rent Fup"!

Men men men, kære læser, det endte lykkeligt. Det faldt IKKE fra hinanden. Vi fik syet Fjällræven om til en ny faldskærm. Det glæder mig at tænke tilbage på. Jeg synes vi fik halet den hjem, og jeg var ubeskriveligt glad for at få mange positive tilkendegivelser efter koncerten. Hvis det stadig kan gå, selv om alt går galt, så er der håb forude! En stor tak til det dejlige publikum der indfandt sig i Rytmehans' skygge denne fredag formiddag.

Efter koncerten var der ingen tid til hvile, da vi skulle foretage en lynpakning af vores gear, og derefter indfinde os i presseområdet, hvor der skulle gives en flok interviews til radiostationer af forskellig størrelse og karakter. Da vi omkring kl. 17 havde klaret alle disse var der dømt fri leg. Men dagens strabadser havde sat sine spor, så vi tog det ganske stille og roligt resten af aftenen.
Et lille, personligt højdepunkt var, da jeg fik chancen for kort at hilse på Annisette, lovprise hendes musik, og fortælle hende hvor meget hun og Savage Rose har betydet for min musikalske opvækst. Jeg tror hun blev glad for det. Vi er nødt til at have hende til at gæsteoptræde på vores næste plade.

Herunder er en stribe billeder, som Tania Gibson (Kristians bedre halvdel) har knipset undervejs:














































































































































































































































































































































































































































I eftermiddag tager Kristian og jeg et smut i studiet...

ENTAKT på Skannnderborg

Imorgen. Kl. 12:00 på Rytmehans-scenen. Det bliver spændede. Det bliver også spændende om vi er i stand til at komme op så tidligt, som vi er nødt til, for at være der til tiden. Selvfølgelig er vi det. Jeg er bare normalt ikke typen der friskt springer ud af sengen kl. 4:30. Dog er jeg jo i den gunstige situation ikke at have kørekort, og dermed have mulighed for en lille lur i bilen på vejen derned. Jeg glæder mig (...mere til at spille end til luren, altså)

Kristian og jeg var på et lille pedal-togt igår, hvor vi fik snoldet lidt hver især. Så vær forberedt på nye guitarklange på vores efterårstour. Jeg tror nok det skal blive sjovt. Skulle der være nogle teknisk-musik-interesserede (ok ok, små-nørdede) læsere af denne blog, kan jeg berette at jeg gjorde følgende indkøb igår:

Electro-Harmonix Nano Dr. Q
Electro-Harmonix Pulsar
Proco RAT 2


...sidstenævnte er kronen på værket. Den mindede mig i øvrigt om hvor fantastisk en plade Radioheads 'Ok Computer' er. Jeg nyder den slags genforelskelser.

Jonas, 72 år gammel

Vi spillede til den lille, skovbeklædte Vestpark Festival igår aftes. Det var første koncert efter vores lille sommerferie, og utroligt nok var vi allerede kommet ud af form ift. at køre lange bilture. Vi skulle tur-retur til Langå, og jeg er stadig træt i knoglerne. Sådan er det vist bare når man er ved at blive gammel. Jeg brugte en stor del af bilturen på at begrave mit hoved i hovedtelefoner til lyden af Four Tet, BRMC og The Decemberists. Henning, Kristian og dagens basafløser Anders (fra det hedengangne Mavis) havde stor glæde af bandbussens Playstation. I øvrigt en sand fornøjelse at have Anders med. Ligeledes var det fornøjelse at hilse på nogle stykker af jer, derude, efter koncerten - hermed en stor tak for de smukke tilkendegivelser.
Efter koncerten fik jeg mig også en hyggelig sludder med Rasmus fra det nu opløste, men glimrende, For Evigt Pasha, som barsler lidt med nyt bandprojekt i disse dage.

Næste, og sidste, festivalkoncert er under lidt andre størrelsesforhold. På fredag spiller vi nemlig på Skanderborg Festival - klokken 12:00 på scenen 'Rytmehans', hvis nogle af jer læsere skulle have planer om at besøge DKs Smukkeste Festival. Det glæder vi os meget til.

Derefter skal vi tilbage på arbejde i øvelokalet, hvor vi skal skære et helt nyt sæt til efterårets stribe af koncerter. Vi har planer om at ryste posen, og foretage lidt udskiftninger blandt sangene, så der gerne skulle være (endnu) en god grund til at komme og se os endnu en gang...

Dig!

De sidste par dage er min interesse omkring bandet The Brian Jonestown Massacre taget til med rygende hast.
Det er snart længe siden jeg første gang så den ekstreme (og ekstremt undholdende) dokumentarfilm 'Dig!', der, over syv år, følger de to bands The Dandy Warhols og Brian Jonestown Massacre på klods hold. Filmen viser rock n' roll når det er allermest usundt - og kreativt. De første par gange jeg så den sagde Brian Jonestown Massacre (BJM) mig ikke det store, men nu er musikken så småt begyndt at sætte sig fast. I den forbindelse vil jeg bare fortælle jer alle, derude, at BJM har lagt hver eneste plade de nogensinde har indspillet - og det er nogle stykker - til gratis download på DERES HJEMMESIDE.

Klik også et smut forbi den fyldestgørende side allmusic.com, for at læse biografi, diskografi mm. for BJM.

Hvad enten I synes om musikken eller ej, kan jeg på det varmeste anbefale dokumentaren 'Dig!'

(I øvrigt er det tidligere BJM-medlem Peter Hayes nu medlem af øjeblikkets yndlingsband Black Rebel Motorcycle Club - og deres seneste skive, 'Baby81' sidder fast i min cd-afspiller)