Længe leve Tobias Trier

Jeg havde den udsøgte fornøjelse at overvære endnu en af Tobias Triers liveoptrædener igår. Han er en sikker vinder. Jeg har set ham, og hørt hans musik, udsat for et væld af forskellige konstellationer efterhånden. Hver gang er jeg gået derfra en medrivende, nærværende og dybt musikalsk oplevelse rigere.

Omgivelserne var Gimles nye, hyggelige (og meget lille) café. Med sig havde Tobias den cubanske sanger, guitarist og sangskriver Alex Mendez, og en kontrabassist jeg desværre ikke fik navnet på. Begge disse var, ganske som hovedpersonen selv, en sand fornøjelse at opleve. Alex Mendez egne kompositioner var også dragende, og man kan kun lade sig imponerende over hans stemme-kontrol, og nerven hvormed sangene blev leveret.
Jeg kunne forstå på Tobias at de spiller i denne konstellation igen i aften, på Ingolfs Kaffebar (København S) - og jeg kan kun anbefale folk at troppe op. Jeg overvejer også stærkt en gentagelse.

Læs mere om arrangementet HER.

Blog (anbefaling)

Tid til endnu en lille anbefaling - en meget varm en af slagsen. Gør dig selv den tjeneste at klikke forbi DENNE BLOG i ny og næ. Det er ganske enkelt en aldeles glimrende musikblog, som jeg har haft meget glæde af at læse med på.

Til fest i Motorcykel Klubben

Black Rebel Motorcycle Club leverede lidt af en magtdemonstration i støjende, tjekket, energisk rock igår aftes. Rammen var Den Grå Hal. Det var, underligt nok, første gang jeg satte mine ben i hallen, og jeg må sige at jeg var meget positivt overrasket. Da vi ankom (jeg, i skønt selskab med kæreste og svigerfar, som begge lider af bemærkelsesværdig god musiksmag) frygtede jeg lidt for lyden i den store betonhal, men lyden var lige præcis som den burde være - bort set fra at den lige var nogle db for høj til min hørelse. Men alt i alt tror jeg faktisk hallen var et stort plus for den støjrockede lyd.

Opvarmningsbandet, The Black Angels, fik ikke skovlen under mig. Jeg fandt deres musik nogenlunde ligeså fantasiløst som deres bandnavn. Måske er jeg bare ikke velbevandret nok indenfor den genre, MEN...

... SÅ gik Black Rebel Motorcycle Club på. Og hvilken overbevisende, energisk og dybt proffesionel entré. Lige fra første færd måtte man overgive sig. De havde attituderne i orden, uden på nogen måde at virke arrogante. Og musikken bragede ud over scenekanten fra første nummer. Og sådan fortsatte det ellers i lidt over 2½ time, blot med en lille afstikker til en akustisk afdeling, hvor et Dylan-cover og et par af de glimrende Howl-skæringer fik plads. Da vi nåede 2/3 ind i koncerten må jeg tilstå at jeg var mættet. De havde blæst mig en eftertrykkelig midterskilning, og jeg kunne næsten ikke stå på mine ben mere. Altså: eneste anke var, at der ganske enkelt var for meget af det gode. Havde jeg kendt hele deres pladeproduktion til fingerspidserne, havde jeg sikkert sat stor pris på at koncertens varighed. Det er ikke hver dag man ser et band spille en lang koncert, for derefter at spille tre kvarters ekstranumre! Beundringværdigt at de var i stand til at stå på benene til sidst.
Alt i alt var det en medrivende, imponerende, herligt beskidt rockkoncert.

Og både Gaffa (6/6) og Soundvenue (5/6) er tilsyneladende enige.

Cheers darlin'

Damien Rice har fat i den lange ende. Således burde alle koncerter forløbe.

Jazz på svensk

Sikke en helt igennem god dag det har været. I korte træk har jeg brugt den på en større ommøblering af mit hjem, og puslespillet er nu komplet. Desuden har jeg netop fået en fantastisk stak gamle lp'er fra mine forældre, som jeg har nydt i fulde drag hele dagen. Blandt andet har Joni Mitchell, Dave Brubeck, Pink Floyd og Jan Johansson været en tur på pladespilleren.
Derudover har jeg brugt lidt tid på at arbejde på nogle engelske tekster til et lille projekt jeg går og hygger mig med for tiden. Mere om dette senere.

Lutter gode vibes herfra!



(fotoet er af min tro følgesvend, kaldet Søs Finger, og er knipset af Marie Østervang)

Beirut

Forleden gik jeg mig en tur, her på Frederiksberg. Det blev lidt af en Tour de Pladebutik, og til sidst endte jeg selvfølgelig i min yndlingspladebiks Soundstation på Gl. Kongevej (bedre kendt som: min økonomis største fjende). Og sørme om jeg ikke endnu en gang gik derfra med en fin lp i hånden. En lp som jeg er blevet overordenligt glad for: 'Gulag Orkestar' med Beirut. Den er simpelthen så ubeskriveligt god, og jeg har hørt den på repeat længe nu.

Som beskrevet andetsteds på denne blog, så var Beirut årets positive overraskelse på Roskilde Festival. Den koncert jeg nød allermest. En stemmepragt et sted mellem Antony og Rufus Wainwright, tilsat Balkan-melankoli. Ydermere minder det mig også en smule om Yann Tiersens fantastiske soundtrack til filmen 'Amelie'. Det siger sig selv, at sådan én som undetegnede er totalt solgt. Dog har jeg snakket med mange, der også lod sig rive med af koncerten på Roskilde, og anmelderne har da også haft stjerner i øjnene. Blandt andet kan Politikens dom over Roskilde-koncerten læses her.

Hør smagsprøver i Beirut's MySpace-bås.

I løbet af idag bliver mit hjem udstyret med et el-piano, hvilket jeg glæder mig meget til. Det er altid godt at have nogle forskellige instrumenter at komponere på, da det åbner for vidt forskellige muligheder.
Jeg har ganske vist ingen anelse om hvor jeg skal få plads til dette monstrum, men det er underordnet. For nu.

Nu er det tid til at give 'Gulag Orkestar' endnu et spin.

Kolera og pesten...

... eller måske bare en heftig forkølelse. I hvert fald føles det som om nogen har udstoppet mit hoved med frottéhåndklæder, og al vejrtrækning er nødt til at foregå gennem munden. Det er meget, meget irriterende. Det skal ikke larme så meget når man trækker vejret. I hvert fald ikke når man er 24 år. Det er nok en våd og kold Roskilde Festival der bærer skylden, Håber det fortager sig inden længe.

I det hele taget nåede jeg aldrig at komme i den rette/sædvanlige festival-spirit i år. For det første er det jo ikke ligefrem nogen hemmelighed at vejrguderne havde blackout i første halvdel af festen, for det andet var jeg også nødt til at være bare en smule klar til vores optræden på Nibe Festival om lørdagen. Hvilket betød at jeg så mig nødsaget til at være væk fra Roskilde fra tidligt fredag aften til sent lørdag aften. Altså var jeg næsten væk to dage. Næste år bliver det enten eller.
Man kunne selvfølgelig også bare håbe på at de stikker os et job på Roskilde næste år...

Vores indslag på årets Nibe Festival gik rigtig fint. På trods af, at man kunne mærke træthedstegn i bandbussen, på vej dertil, synes jeg det var en fornøjelse at spille. Og så vidt jeg kunne vurdere gjorde vi det godt. Det samme gjaldt det lille, men friske publikum der var troppet op.
Efter 75 minutters koncert og et ikke-planlagt ekstranummer ('Ingen bli'r mere våd i regnen end mig'), blev vores gear pakket i bussen i al hast (godt hjulpet af et ekstremt effektivt Nibe Festival Crew), og kursen blev sat mod Sjælland.

Hjemvejen var ganske underholdende. Vi baksede lidt med en mulig setliste til vores efterårstour (der kommer formentlig en del overraskelser på programmet), vores kære lydmand kørte vores kære bassist ned (med vilje), og så resulterede en overdådig buffet på færgen i syv små mavepiner.

Der er nu kun to festival koncerter tilbage, denne sommer:

04 / 08 / 07 - Vestpark Festival, Langå
10 / 08 / 07 - Skanderborg Festival


Kig forbi!

For en kort bemærkning

Er lige et smut hjemme - et lille afbræk fra den sejlende Roskilde Festival. Gårsdagen var svær at komme igennem, men den tid jeg nåede at opholde mig på pladsen idag var herlig. Glæder mig til at komme tilbage.

Men men men, tidligt imorgen pudser vi vores egne sange af, og triller hele vejen til Nibe Festival. Her spiller vi på Rocktown kl. 16.30 - hvilket nok skal blive spændende.
Gibo, Kristian og jeg kommer nærmest direkte fra Roskilde Festival, Nicolai fra Samsø, og Henning fra kone og barn. Jeg ser frem til det.

I tirsdags var jeg jo til den altid fabelagtige Rufus Wainwrights hof i Operaen. Det var naturligvis endnu en fantastisk oplevelse med hr.(?) Wainwright.
Og sørme om han ikke beriger lille Danmark med endnu et besøg! Han spiller i Århus d. 5. december, og billetterne er allerede sat til salg, folks! Jeg vil i hvert fald være på pletten.

Endelig

Igår aftes leverede Modest Mouse en glimrende, støjende koncert i Vega, og aftenen i aften byder så på den koncert jeg har glædet mig så ubeskriveligt meget til så længe: Rufus Wainwright i Operaen.
Fra på torsdag står den på mudderbad og rock musik på Dyrskuepladsen i Roskilde. Der er tale om en musik-overdosis her.

Hvis nogle af jer skulle være på Nibe Festival i stedet for Roskilde Festival, så husk at vi spiller på scenen Rock Town, lørdag kl. 16:30.