Længe leve Tobias Trier

Jeg havde den udsøgte fornøjelse at overvære endnu en af Tobias Triers liveoptrædener igår. Han er en sikker vinder. Jeg har set ham, og hørt hans musik, udsat for et væld af forskellige konstellationer efterhånden. Hver gang er jeg gået derfra en medrivende, nærværende og dybt musikalsk oplevelse rigere.

Omgivelserne var Gimles nye, hyggelige (og meget lille) café. Med sig havde Tobias den cubanske sanger, guitarist og sangskriver Alex Mendez, og en kontrabassist jeg desværre ikke fik navnet på. Begge disse var, ganske som hovedpersonen selv, en sand fornøjelse at opleve. Alex Mendez egne kompositioner var også dragende, og man kan kun lade sig imponerende over hans stemme-kontrol, og nerven hvormed sangene blev leveret.
Jeg kunne forstå på Tobias at de spiller i denne konstellation igen i aften, på Ingolfs Kaffebar (København S) - og jeg kan kun anbefale folk at troppe op. Jeg overvejer også stærkt en gentagelse.

Læs mere om arrangementet HER.

Blog (anbefaling)

Tid til endnu en lille anbefaling - en meget varm en af slagsen. Gør dig selv den tjeneste at klikke forbi DENNE BLOG i ny og næ. Det er ganske enkelt en aldeles glimrende musikblog, som jeg har haft meget glæde af at læse med på.

Til fest i Motorcykel Klubben

Black Rebel Motorcycle Club leverede lidt af en magtdemonstration i støjende, tjekket, energisk rock igår aftes. Rammen var Den Grå Hal. Det var, underligt nok, første gang jeg satte mine ben i hallen, og jeg må sige at jeg var meget positivt overrasket. Da vi ankom (jeg, i skønt selskab med kæreste og svigerfar, som begge lider af bemærkelsesværdig god musiksmag) frygtede jeg lidt for lyden i den store betonhal, men lyden var lige præcis som den burde være - bort set fra at den lige var nogle db for høj til min hørelse. Men alt i alt tror jeg faktisk hallen var et stort plus for den støjrockede lyd.

Opvarmningsbandet, The Black Angels, fik ikke skovlen under mig. Jeg fandt deres musik nogenlunde ligeså fantasiløst som deres bandnavn. Måske er jeg bare ikke velbevandret nok indenfor den genre, MEN...

... SÅ gik Black Rebel Motorcycle Club på. Og hvilken overbevisende, energisk og dybt proffesionel entré. Lige fra første færd måtte man overgive sig. De havde attituderne i orden, uden på nogen måde at virke arrogante. Og musikken bragede ud over scenekanten fra første nummer. Og sådan fortsatte det ellers i lidt over 2½ time, blot med en lille afstikker til en akustisk afdeling, hvor et Dylan-cover og et par af de glimrende Howl-skæringer fik plads. Da vi nåede 2/3 ind i koncerten må jeg tilstå at jeg var mættet. De havde blæst mig en eftertrykkelig midterskilning, og jeg kunne næsten ikke stå på mine ben mere. Altså: eneste anke var, at der ganske enkelt var for meget af det gode. Havde jeg kendt hele deres pladeproduktion til fingerspidserne, havde jeg sikkert sat stor pris på at koncertens varighed. Det er ikke hver dag man ser et band spille en lang koncert, for derefter at spille tre kvarters ekstranumre! Beundringværdigt at de var i stand til at stå på benene til sidst.
Alt i alt var det en medrivende, imponerende, herligt beskidt rockkoncert.

Og både Gaffa (6/6) og Soundvenue (5/6) er tilsyneladende enige.

Cheers darlin'

Damien Rice har fat i den lange ende. Således burde alle koncerter forløbe.

Jazz på svensk

Sikke en helt igennem god dag det har været. I korte træk har jeg brugt den på en større ommøblering af mit hjem, og puslespillet er nu komplet. Desuden har jeg netop fået en fantastisk stak gamle lp'er fra mine forældre, som jeg har nydt i fulde drag hele dagen. Blandt andet har Joni Mitchell, Dave Brubeck, Pink Floyd og Jan Johansson været en tur på pladespilleren.
Derudover har jeg brugt lidt tid på at arbejde på nogle engelske tekster til et lille projekt jeg går og hygger mig med for tiden. Mere om dette senere.

Lutter gode vibes herfra!



(fotoet er af min tro følgesvend, kaldet Søs Finger, og er knipset af Marie Østervang)

Beirut

Forleden gik jeg mig en tur, her på Frederiksberg. Det blev lidt af en Tour de Pladebutik, og til sidst endte jeg selvfølgelig i min yndlingspladebiks Soundstation på Gl. Kongevej (bedre kendt som: min økonomis største fjende). Og sørme om jeg ikke endnu en gang gik derfra med en fin lp i hånden. En lp som jeg er blevet overordenligt glad for: 'Gulag Orkestar' med Beirut. Den er simpelthen så ubeskriveligt god, og jeg har hørt den på repeat længe nu.

Som beskrevet andetsteds på denne blog, så var Beirut årets positive overraskelse på Roskilde Festival. Den koncert jeg nød allermest. En stemmepragt et sted mellem Antony og Rufus Wainwright, tilsat Balkan-melankoli. Ydermere minder det mig også en smule om Yann Tiersens fantastiske soundtrack til filmen 'Amelie'. Det siger sig selv, at sådan én som undetegnede er totalt solgt. Dog har jeg snakket med mange, der også lod sig rive med af koncerten på Roskilde, og anmelderne har da også haft stjerner i øjnene. Blandt andet kan Politikens dom over Roskilde-koncerten læses her.

Hør smagsprøver i Beirut's MySpace-bås.

I løbet af idag bliver mit hjem udstyret med et el-piano, hvilket jeg glæder mig meget til. Det er altid godt at have nogle forskellige instrumenter at komponere på, da det åbner for vidt forskellige muligheder.
Jeg har ganske vist ingen anelse om hvor jeg skal få plads til dette monstrum, men det er underordnet. For nu.

Nu er det tid til at give 'Gulag Orkestar' endnu et spin.

Kolera og pesten...

... eller måske bare en heftig forkølelse. I hvert fald føles det som om nogen har udstoppet mit hoved med frottéhåndklæder, og al vejrtrækning er nødt til at foregå gennem munden. Det er meget, meget irriterende. Det skal ikke larme så meget når man trækker vejret. I hvert fald ikke når man er 24 år. Det er nok en våd og kold Roskilde Festival der bærer skylden, Håber det fortager sig inden længe.

I det hele taget nåede jeg aldrig at komme i den rette/sædvanlige festival-spirit i år. For det første er det jo ikke ligefrem nogen hemmelighed at vejrguderne havde blackout i første halvdel af festen, for det andet var jeg også nødt til at være bare en smule klar til vores optræden på Nibe Festival om lørdagen. Hvilket betød at jeg så mig nødsaget til at være væk fra Roskilde fra tidligt fredag aften til sent lørdag aften. Altså var jeg næsten væk to dage. Næste år bliver det enten eller.
Man kunne selvfølgelig også bare håbe på at de stikker os et job på Roskilde næste år...

Vores indslag på årets Nibe Festival gik rigtig fint. På trods af, at man kunne mærke træthedstegn i bandbussen, på vej dertil, synes jeg det var en fornøjelse at spille. Og så vidt jeg kunne vurdere gjorde vi det godt. Det samme gjaldt det lille, men friske publikum der var troppet op.
Efter 75 minutters koncert og et ikke-planlagt ekstranummer ('Ingen bli'r mere våd i regnen end mig'), blev vores gear pakket i bussen i al hast (godt hjulpet af et ekstremt effektivt Nibe Festival Crew), og kursen blev sat mod Sjælland.

Hjemvejen var ganske underholdende. Vi baksede lidt med en mulig setliste til vores efterårstour (der kommer formentlig en del overraskelser på programmet), vores kære lydmand kørte vores kære bassist ned (med vilje), og så resulterede en overdådig buffet på færgen i syv små mavepiner.

Der er nu kun to festival koncerter tilbage, denne sommer:

04 / 08 / 07 - Vestpark Festival, Langå
10 / 08 / 07 - Skanderborg Festival


Kig forbi!

For en kort bemærkning

Er lige et smut hjemme - et lille afbræk fra den sejlende Roskilde Festival. Gårsdagen var svær at komme igennem, men den tid jeg nåede at opholde mig på pladsen idag var herlig. Glæder mig til at komme tilbage.

Men men men, tidligt imorgen pudser vi vores egne sange af, og triller hele vejen til Nibe Festival. Her spiller vi på Rocktown kl. 16.30 - hvilket nok skal blive spændende.
Gibo, Kristian og jeg kommer nærmest direkte fra Roskilde Festival, Nicolai fra Samsø, og Henning fra kone og barn. Jeg ser frem til det.

I tirsdags var jeg jo til den altid fabelagtige Rufus Wainwrights hof i Operaen. Det var naturligvis endnu en fantastisk oplevelse med hr.(?) Wainwright.
Og sørme om han ikke beriger lille Danmark med endnu et besøg! Han spiller i Århus d. 5. december, og billetterne er allerede sat til salg, folks! Jeg vil i hvert fald være på pletten.

Endelig

Igår aftes leverede Modest Mouse en glimrende, støjende koncert i Vega, og aftenen i aften byder så på den koncert jeg har glædet mig så ubeskriveligt meget til så længe: Rufus Wainwright i Operaen.
Fra på torsdag står den på mudderbad og rock musik på Dyrskuepladsen i Roskilde. Der er tale om en musik-overdosis her.

Hvis nogle af jer skulle være på Nibe Festival i stedet for Roskilde Festival, så husk at vi spiller på scenen Rock Town, lørdag kl. 16:30.

Intet nyt fra Baal-fronten?

Igår fik jeg, mere eller mindre ved et tilfælde, sat et Baal album på. Sikke et lykketræf. Endnu en gang blev jeg mindet om hvor smukt vævet den musik er. Samtidig var det også en smule vemodigt, da Danmark, i mine ører, mangler flere bands af deres kaliber. Med al respekt, så synes jeg til tider dele af upcoming scenen har lidt for meget karakter af Interpol Jam Band Festival.
Selv om Baal ikke er nogen åbenbaring af en nyskabelse, så synes jeg alligevel de havde en ballast man skal spejde længe efter idag. De har ligeså stille kørt deres eget ræs, og har haft fokus på musikken - ikke attituderne.

De har præsteret en smuk kombination af nerve og blændende håndværk. Sangene er velskrevne, velspillede, velfølte. Og ikke mindst velsungne. Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om danske sangere, inden for rockgenren, der er mere sikre i deres udtryk end Bjørn Fjæstad.

Nok lovprisning for denne gang. Naturligvis er det ikke hver eneste skæring, på hver eneste af deres plader, jeg finder ovenud fantastisk - men standarden er bemærkelsesværdig høj. Det skal nydes.

Nyt legetøj

Jeg har efterhånden savlet over denne guitar (en Gibson Hummingbird) mange år. Og nu har jeg gjort det: bestilt mit eksemplar.
Hvor jeg dog glæder mig til at få vidunderet hjem! Jeg er sikker på at der gemmer sig mange gode sange i den.

(skulle du være interesseret i at købe min brugte, dog glimrende, Yamaha Compass, så træk mig lige i ærmet...)

Tour de Havana Club

Entakt...i aftes...mange flasker rom tilovers fra tour...stort indhug i rom...plus øl...luftguitar til Aerosmith...(igen)...soveværelse snurrer...staccato-søvn...hovedpine...døden fra Lübeck.

Tør øjne. Skriv sang.

I skrivende stund...

...hygger jeg mig med at besvare MySpace-post. Og nedenstående plade lyder ovenud fantastisk i al sin sentimentalitet:

Respekt!

Dekoreret og knipset af Mia.

VF07

Så blev det tid til Vesterbro Festival. Sikke arrangementet er vokset! Og Øksnehallen var da også skræmmende stor, det tidlige tidspunkt taget i betragtning. Der var rumklang på alting. Men det var dejligt at se de af jer der kom og så os. Et senere spilletidspunkt havde naturligvis været ønskværdigt, men jeg synes egentlig fremmødet så ganske pænt ud som vores koncert skred frem. Bandet nød koncerten - jeg håber I gjorde det samme!

Jeg ville egentlig gerne daske lidt rundt på pladsen i aften også, men har desværre andre planer. Derfor glæder det mig meget, at The Broken Beats var sat på igår. På trods af svære (læs: umulige) lydforhold, og stakkels Kims forkølede stemmebånd, var underholdningsværdien endnu en gang i top. De er sikre live-vindere.
...og i øvrigt er deres album også ganske formidabelt. Pop når det er bedst, pop når det er...rock. De burde bytte salgstal med Alphabeat (ikke en stor omgang skæld ud til Alphabeat her, bare ros til TBB).

Hyggeligt at hilse på en stribe af jer igår!


(Billedet er knipset af den gode Elisabeth - se flere af hendes billeder fra VF her)

Solstorm

Jeg er udemærket klar over at det er ekstremt uncool at høre Keane. Men - splitte mine bramsejl - hvor er Under The Iron Sea en fantastisk, helstøbt og stemningsfuld popperle. Jeg bliver ved at forelske mig i den, jeg bliver ved at lade mig inspirere af den. Så er det sagt. Steningen kan begynde.

Jeg har været så ubeskriveligt træt idag. Det er godt nok svært at sove i disse tropenætter. Jeg burde egentlig klare visse praktiske skrivelser nu, men jeg orker det simpelthen ikke. Min hjerne holder varme-fri.

Vi var en tur i øvelokalet her til aften. Stemningen var, om muligt, endnu sløvere end sædvanligvis, grundet varmen. Vi har dog aldrig rigtigt været bandet der blomstrer i øvelokalet. Heller ikke når temperaturen er mere velafstemt. Det er sjældent andet end ren repetetion. Den kreative proces finder sted i studiet, når vi indspiller numrene. Sådan fungerer vi bedst.

Dog var det en ganske rar, sløv stemning der herskede. Vi sludrede om lidt praktiske ting vedrørende Entakt I/S. Der blev givet lidt kollektive beskeder, blandt andet om efterårets koncerter (og ja, vi kommer både til Odense og Århus denne gang).
Vi hyggede os generelt ganske godt. Måske lige med undtagelse af stakkels Henning (eller "Dunke", som vores lille crew ynder at kalde ham), der inden længe skal trække sig selv gennem en drabelig dansk-eksamen på lærerseminariet.
Den gode Henning kom heldigvis lidt til hægterne igen, og rundede dagen af med at gemme Gibos Mac.

Vi glæder os allesammen til at spille på den stort anlagte Vesterbro Festival på fredag. Dét hersker der ingen tvivl om.

SÅ stopper festen! (åbenbart)

Nu kan det altså være nok. Grundet min knapt så prangende økonomi (mild underdrivelse her) har det været ganske få koncerter jeg har haft billet til i år - og stort set alle sammen er blevet aflyst. Nu har Modest Mouse lige aflyst deres koncert i Vega. Før dem var det The Arcade Fire og Feist der lavede samme trick.

Rufus Wainwright, BRMC og Bloc Party kan lige vove på at redde sig bare den mindste forkølelse.
Tro mig, jeg kan sukke ligeså dybt, som jeg kan synge lyst.

Anbefaling. Igen.

Jeg har en smule tømmermænd, og er godt i gang med genlæsningen af Martin Hall's 'Den Sidste Romantiker'. Endnu en gang må jeg lovprise hans skriverier. Selv om hans metaforer nogle gange er så intense at de gør ondt i øjnene, er dette simpelthen så belastende velskrevet, at ville være tåbeligt at snyde sig selv for. Denne bog er præcis hæsblæsende nok til at ruske lidt op sommer-svimmelheden.

Simon siger læs! Og det gør jeg også.

Fang Martin Hall på det dér MySpace.

Sommeren kom krybende...

Disse skønne sommerdage går for mit vedkommende med sangskrivning. Det føles skønt at få lidt fra hånden.
Igår gik jeg i kødet på to nye sange. Den ene bliver rigtig god. Den anden bliver bedre. Hvis alt går vel.

Det føles skønt at snuble svimmel ud i et sommerligt København når "arbejdsdagen" er ovre. KVLs Have er fantastisk for tiden. Det ender med at alle de nye sange kommer til at have blomsternavne.

Igår aftes var jeg på The Rock for at se en flok gode venner, i bandet Mavis, spille deres afskedskoncert. De fik rundet eventyret af med manér, må jeg sige.


...husk i øvrigt at vi spiller vores eneste koncert i København, denne sommer, på Vesterbro Festival fredag d. 15/6!

I øvrigt...

...er min opmærksomhed netop blevet henledt på denne interessante artikel af Thomas Søie.
Jeg må sige, jeg synes han har fat i noget.