The Past is a Grotesque Animal

Et af øjeblikkets absolutte yndlingssange er The Past is a Grotesque Animal af amerikanske Of Montreal. Jeg har haft sangen på repeat stort set hele dagen. Jeg blev i første omgang opmærksom på Of Montreal fordi Sigrid Astrup, der lavede vores video til Kunsten At Slippe Taget, også har stået for skabelsen af deres seneste video. Og nu begynder musikken altså virkelig at vinde indpas.

Hør The Past is a Grotesque Animal HER.

Ilddåb i Hvidovre

Så ramte Entakt-karavanen Hvidovre. Til den såkaldte Megafest. Det var en god aften. Personligt hyggede jeg mig meget både på- og af scenen. Samtidig var det Abas' første koncert bag trommerne i Entakt, og han gjorde det jo ganske fænomenalt. Fra de allerførste takter af Side 2 til de sidste toner af Kunsten At Slippe Taget ringede ud. Både rent socialt og musikalsk var det en fornøjelse. Og selv da vores tøsefornærmede minidisc/backtrack-system valgte at dø (igen), allerede i koncertens andet nummer, formåede han at holde hovedet koldt og spille særdeles upåklageligt.

Publikummet denne aften var lettere dansevenligt, og så ud til at kunne lide hvad de hørte. Highfives til jer! Vores første koncert i Hvidovre blev en fin én af slagsen.

Også en kæmpe tak til Henrik Lyd og Lau - for lyd og fantastisk nursing. Igen. Igen.


Sidst, et lille snapshot af aftenens konfirmand, live in action:


















Næste koncert for fuld udblæsning er nu på lørdag d. 22/9 på Von Hatten i Randers - og vi glæder os.

Alaska In Winter

Jeg har haft en længere mailveksling med den gode Stytzer, som bestyrer den fantastiske musikblog Hits In The Car. Han gør et imponerende stykke opsøgende arbejde, og igår anbefalede han mig at give Alaska In Winter et lyt, da han mente at det muligvis ville falde i min smag. Og ja, spot on. Alaska In Winter er et projekt der består af Brandon Bethancourt, og derudover en stribe prominente bidragsydere. Heriblandt:

Zach Condon - den bærende kraft og - så vidt jeg ved - eneste faste medlem af Beirut, som jeg tidligere har rost til skyerne.

Heather Trost - medlem af A Hawk And A Hacksaw, et foretagende jeg også har lyttet en masse til over de sidste måneder.

Slå et smut forbi Alaska In Winters' MySpace-side, og nyd sagerne der. Nyd også hvordan det første nummer på siden, Close Your Eyes, rent melodisk har mystiske ligheder med Gasolin's Det Bedste Til Mig Og Mine Venner!


Og så lige et ps. vedrørende Beirut, som jo har en ny plade på trapperne. En ny skæring fra det kommende album, The Flying Club Cup, kan hentes ganske gratis på deres hjemmeside. Hent den aldeles glimrende 'A Sunday Smile' HER.

Gør i øvrigt dig selv den tjeneste at klikke forbi føromtalte blog, Hits In The Car, fra tid til anden. Det kan betale sig!

Studiet - dag 11

Vi fik muligvis lavet et nogenlunde godt mix idag. Måske gjorde vi ikke. Lige for tiden kan det være svært at holde styr på det hele. Det vil hjælpe at sove på det, er jeg sikker på.

LVJ

Som altid er der fuld fart på de musiske gøremål. Vi var i Nakskov og spille med Entakt i lørdags, og var først hjemme i København igen kl. 5 søndag morgen. Søndag formiddag kørte Nicolai og jeg til hans lille, hyggelige studie, Adsono, i Viby Sjælland. Her begyndte vi på mixningen af mine egne små akustiske sager. Vi fik et ret godt mix af et af numrene, som kun kræver få rettelser før det er helt klar. Mit bud er at disse sager vil kunne hentes om en måneds tid. Jeg skal nok sige til.

I eftermiddag går turen til studiet i Valby, hvor vi skal arbejde med nogle af de vokaloptagelser vi fik i kassen i fredags. Det gælder om at holde tungen lige i munden.

Studiet - dag 10

Meget lang dag i studiet idag. Indsang vokaler. Mange. I alle afkroge af mit register. Er meget træt. Og glad, fordi jeg har en idé om at det blev godt. Billeder følger snart. Godnat.

Husk at vi spiller på Huset i Nakskov imorgen aften - efter fodboldkampen!



God weekend kære læsere.

Studiet - dag 9

Vi havde en forholdsvis kort dag i studiet igår, ikke desto mindre fik vi noget der kunne minde om en hel skæring fra hånden. En intro, der fungerer som en lille sang i sig selv. Meget tæt. Kun vokal, akustisk guitar, klaver og akustisk bas. Det vil føles som om jeg hvisker jer i øret, når I engang kommer til at høre den. Det kan dog være en strygerkvartet vil finde vej til sangen, også.

Idag er vi på den igen.

Studiet - dag 8

Vi startede dagen idag med et langt og godt møde på vores pladeselskab. Derfor var det ikke voldsomt meget tid vi havde i studiet, dog fik vi rettet lidt ting og sager på Japansk Løn. Den begynder efterhånden at lyde helt færdig. Ikke at den er det, altså. Man får hele tiden små, nye idéer der skal prøves af. Utroligt at vi nogensinde får færdiggjort noget som helst.
Herunder er lige en lille stribe billeder fra studiet. De er ikke voldsomt interessante, men så kan I se hvor slaget udkæmpes. Flere, og mere action-pakkede, billeder vil finde vej til bloggen fremover.

Ps. En tak for en hyggelig dag til lørdagens publikum i Valby og Holbæk!

Henning forlader ENTAKT

Det er med en tåre i smilehullet vi må melde, at Henning har valgt at
forlade ENTAKT. Han har valgt at tage sin afgang for at tilgodese sit
tiltagende og forøgede familie- og karriereliv. Vi har nydt at have
ham i bandet, og vi skilles naturligvis i fred og fordragelighed - som
gode venner.

Henning spiller sin sidste koncert med os på Huset i Nakskov d. 8.
september, og herefter er vi uden fast trommeslager. Dog er vi glade
over at melde at Abas Bathily fra Rhea har sagt ja til at spille med
os resten af efterårsturnéen, som altså vil blive gennemført som
planlagt.

Vi ønsker Henning mange nye, gode eventyr fremover!

ENTAKT

Åh, disse minder...

Arpeggi live i KB Hallen, maj '06.

Deres næste plade kunne meget vel blive den bedste siden OK Computer/Kid A.
Jeg har svært ved at affinde mig med at skulle vente helt til næste år.

En friskpresset koncertkalender

Her kan man se os i levende live i løbet af efteråret. Kom dog an!


E N T A K T l i v e

01.09.07 - Valby Kulturdage, Valby Langgade kl. 15
01.09.07 - Elværket, Holbæk
08.09.07 - Huset, Nakskov
14.09.07 - Megafest, Hvidovre
21.09.07 - Karens Minde Kulturhus, Kbh (unplugged duo)
22.09.07 - Von Hatten, Randers
27.09.07 - Kulturhus Islands Brygge, Kbh (unplugged duo)
28.09.07 - Musikcaféen, Århus
29.09.07 - Posten, Odense

05.10.07 - Amager Bio (Manfred Mann support) - udsolgt
07.10.07 - Sønderborg Statsskole (Manfred Mann support)
19.10.07 - Loppen, Kbh
25.10.07 - Vanløse Kulturhus



Sikke mange koncerter vi har fået presset ind i 2007.
Men efter denne efterårsturné vil der også komme en periode med langt mellem live-optrædenerne. Vi får dog rigeligt at se til, med pladeindspilninger o.a. Vi knokler som gjaldt det livet, for det gør det.

Studiet - dag 7

Vi har taget et ordenligt ryk i studiet, igen idag. Dagen stod i vokalernes tegn. Min stemme har været i brug ekstraordinært meget på det sidste, så det tog lidt tid før den kom op i omdrejninger idag. Men igang kom den. Hvor er det dog i øvrigt også svært at klæde sig på til nutidens vejr - det har muligvis også været medvirkende til at der skulle tages lidt tilløb. Dog tror jeg vi fik en rigtig god leadvokal på Japansk Løn.
Det er interessant at udforske andre retninger. Det ville i øvrigt også pine mig at lave en tro kopi af debutalbummet.

Nu står den på weekend midt i ugen...dvs. ingen koncerter, øvere eller indspilninger de næste to dage. Dog skal disse dage bruges på sangskrivning og finpudsning.

Studiet - dag 6 / Den 3. dimension

Da jeg stod og ventede på bussen efter dagens indspilninger, var det med en rigtig god fornemmelse i maven. Vi fik virkelig bragt de tre sange et godt stykke tættere målet. Idag fik vi nemlig tilføjet den 3. dimension til sangene, som er så uhyre vigtig for vores musik. I vores ører, i hvert fald. De vigtige detaljer der gerne skulle omsætte sangene til små lyd-film. Vi nærmer os. Specielt den eneste af de tre sange der endnu ikke har noget navn (arbejdstitel: Mandagens Vægt), synes at være stort set færdig.

I forgårs spillede vi et lille, små-kaotisk, akustisk indslag til et arrangement på Gimle i Roskilde. Igår svedte vi i øvelokalet fra kl. 12 til omkring kl. 17. Herefter tog Kristian og jeg direkte til Café Nemoland på Christiania, hvor vi spillede endnu en lille unplugged-koncert. Og så tog vi jo fat på indspilningerne igen idag. Imorgen er vi i studiet igen. Disse er hektiske dage. Musik, musik, musik...

Denne film burde alle se

Link.

Studiet - dag 5

Vi har tilbragt endnu en stak timer i studiet idag. Dagen blev primært brugt på at lægge mandolin og ukulele på to af sangene, som understregede det lidt kinesiske tema der synes at præge de nye indspilninger. Jeg tror det bliver godt. Virkelig. Dog glæder jeg mig meget til at få lagt nogle keyboardflader og andre stemningsskabende effekter på, da de bare lige mangler den ekstra, cinematiske dimension for at være nær målet. Lidt klaver fandt også vej til sporene idag. Tyyyyyypisk Entakt-klaver.

Imorgen spiller Kristian og jeg, blandt mange andre, et lille unplugged sæt på Gimle i Roskilde. Dette vil foregå til arrangementet Nightfever mod Fogh. Læg hellere end gerne vejen forbi.

På søndag er vi i øvelokalet, og fra mandag til fredag er vi tilbage i studiet. Råk og rul.

Studiet - dag 4

Vi fik lagt resten af guitarene til de tre numre på bånd idag. Vi fik sågar lavet et guitar-riff(!) - der vindes nyt land i disse dage. Vi er nu færdige med guitarer på den første klump sange, og jeg synes det er blevet glimrende. Vi har langt bedre studiefaciliteter denne gang, og det giver et ekstra overskud. Umiddelbart kan jeg høre stor forskel ift. sidste plade.
Nu begynder det, i mine øjne, rigtig sjove så, når vi skal til at "farve" sangene. Vi har nu grundsporene i kassen, og skal til at tilføje alle de skæve detaljer, de store stemninger og hvad der ellers måtte falde os ind.

Vi tyvstartede lidt idag med smukke keyboard-flader, spilledåse - og så en lille nørde reference: vi har, i et vers, lagt noget baglæns guitar, baglæns klaver og baglæns strygere. Man kan ikke høre hvad det er, eftersom det afspilles baglæns, men hyggeligt at vide det er der. Ren Beatles. Og så er det i øvrigt blevet et utroligt stemningsfuld lille passage.

Imorgen skal vi retur til øvelokalet, for at øve op til vores efterårstour. Vi tager fat på indspilningerne igen på fredag.


Tak for de gode instrument-forslag - keep 'em coming!

Studiet - dag 3

Vi har virkelig fået noget fra hånden idag. Vi begyndte at lægge guitar på to af de tre sange, og de begynder hver især at træde mere og mere i karakter. De udvikler sig meget anderledes end jeg først havde forestillet mig, men jeg synes så sandeligt det tegner godt.
Min Gibson Hummingbird fik sin studie-debut, hvilket den slap godt fra. Derudover blev min Fender Jazzmaster, - Telecaster og nogle af Kristians nye guitarpedaler luftet.
Der er fart over feltet på den ene nummer, som er lidt i stil med Gaustads Galleri, dog væsentligt lysere i lydbilledet. Vi indspillede to guitarfigurer som fletter sig ind i hinanden på smukkeste vis, og til sidst udmunder i en outro med den store pensel fremme.
Det andet nummer er af lidt mere spinkel karakter, og har noget friskt, nærmest kinesisk, over sig. Kristian brillierede ved at spille ting jeg ikke kunne have spillet halvt så hurtigt (og nej, det er ikke heavy...).
Helt underligt at have kreeret et nummer som blot varer ligeomkring tre minutter.

Imorgen er vi tilbage på guitarfronten. Man kunne også godt forestille sig at et par ukuleler, mandoliner o.lign. fandt vej til sporene. Selv om jeg er blæst på øverste etage på nuværende tidspunkt glæder jeg mig meget til at komme videre med arbejdet.

Studiet - dag 2 / Didium and the black Bonnie Picture

Lige en ganske lille melding herfra. Jeg har nærmest boet i studier de sidste tre dage. Onsdag og torsdag var jeg et smut i det lille AdSono i Viby Sjælland, for at arbejde lidt på mine små engelske solo-sange. Der er tre af dem der er klar til mix, og de vil snart kunne hentes kvit og frit fra MySpace og MyMusic. De er ganske uambitiøse, men jeg er nu glad for det foreløbige udfald.

Igår morges fortsatte Kristian og jeg så indspilningerne af de nye Entakt sange, i hans studie i Valby. Jeg har virkelig en god fornemmelse af det indtil videre. Vi har gang i tre sange, og fik stort set trommer, bas og percussion i kassen igår. Der er fart over feltet. Jeg glæder mig meget til at arbejde videre med dem, når vi tager fat igen efter weekenden.

Vi sluttede dagen af med en tur på The Rock, hvor ét af vores nye yndlingsbands, Didium And The Black Bonnie Picture, spillede. Første gang vi hørte dem var da de varmede op for os en hyggelig aften på Kulisselageret i Horsens. Og igen igår var de en sand fornøjelse at overvære. Det er lidt svært at beskrive dem... Et sted midt mellem Rufus Wainwright og The Cure - uden egentlig at lyde som nogen af dem. Det hjælper ikke så meget, vel? Hør dem med egne ører på deres MySpace-profil, og gør dig den tjeneste at se dem live. Hvis de ikke bliver signet snart er der ingen retfærdighed til i verden.

Jeg kunne dog virkelig godt tænke mig at høre dem med god lyd, da lyden på The Rock som så ofte var en kende mudret igår.

God weekend, folkens!

Studiet - dag 1

Yes folks, så er vi tilbage i studiet. Kristian og jeg tilbragte 6-7 timer i studiet i Valby, som på uforklarligvis holder samme temperatur som en kummefryser. Vi er nødt til at have vinduer og døre på klem for at kunne holde varmen.
Der er endnu ikke så meget at berette da tiden igår blev brugt på at arbejde med trommer/beats til to nye sange, som jeg ikke vil sige hvad hedder.
Den ene er en kantet sag, den anden er en hurtig satan. Og de tilhørende beats er i den skramlede ende af elektronikkens verden.

De næste to dage vil jeg være i Nicolais studie for at lægge vokaler på nogle af mine små solo-numre, og så arbejder Kristian og jeg videre på det tunge stof igen på fredag. Der ligges ikke på lade sider i disse dage.

Kunsten at overleve et mindre musikalsk flystyrt

(alle billeder knipset af Tania Gibson)

Så er Skanderborg Festival veloverstået. Det føles som lidt af en arbejdssejr. Jeg vil huske det som en rigtig god dag, men også som en dag hvor alt der kunne gå galt - rent teknisk - gik galt. Det er lidt af et under at vi kom helskindet gennem koncerten, og fik en god oplevelse med hjem fra bøgeskoven.

For nu at tage det fra en ende af:
Vi tog afsted fra København omkring 05:30 om morgenen. Vi skulle et smut forbi Nicolais studie i Viby, for at hente Hennings trommer og Nicolais keyboards, da d'herrer allerede var taget afsted på festival.
Vi ankom på festivalen kl. 10, og brugte nogle timer på at læsse vores gear ind. Vi traskede rundt og hyggede os med at sætte op (se nogle af Tanias fine billeder længere nede), havde lidt bøvl med at få stemt trommerne og gik rundt og tjattede lidt til hinanden. Vi fik lavet en nogenlunde lydprøve, og spekulerede lidt om der monstro overhovedet var nogen der var stået op når vi skulle på.
Vi var derefter et smut nede at vende i vores fornemme backstage-område. Der er styr på tingene på DKs Smukkeste Festival, og musikerne bliver behandlet som konger og baroner.
Kort efter var det tid til at vende tilbage til det store Rytmehans-telt, hvor slaget skulle slås. En lige lovligt morgenfrisk Jacob Haugaard (i Mickey Mouse-jakkesæt) fik trommet et publikum sammen, og fik skrålet søvnen ud af øjnene på dem, med et par, for mig ukendte viser. De har nok været jyske.
Så blev det vores tur til at træde op. Og jeg må sige, at det glædede mig at se at der rent faktisk var folk der var stået op. Det så, tidspunktet taget i betragtning, rigtig pænt ud oppe fra scenen. Det er altid lidt spændende når man er den mindste fisk i et stort akvarie. Men denne dag var udsigten dejlig.

Så startede vores backingtrack, og Henning talte Nicolai ind til 'Den Blinde Vinkel'. Jeg sang de indledende strofer, og glædede mig over glimrende monitorlyd. Vi nåede hen til sangens første tema - det første sted hvor der spilles for fuld udblæsning. Jeg tænkte, at den nu skulle "have et drag over nakken", og i det sekund jeg slog den allerførste akkord an på min guitar, knak min guitarrem. Den samme rem jeg har spillet med siden bandets begyndelse - selvfølgelig skal den knække ved første anslag når man spiller på Skanderborg.
En væsentlig større katastrofe indtraf dog i koncertens 3. nummer, da vores minidisc/backingtrack kollapsede. Det er derfra mange af de elektroniske elementer kommer live, og er en ret væsentlig del af vores live-set. Det var ikke bare et midlertidigt blackout, vores backingtracks døde. Derefter var det så lidt som at have hoppet ud af et fly i den tro, at man har en faldskærm på ryggen, for derefter at sande at det blot var en medium størrelse Fjällræven.

Der blev taget et væld af drastiske beslutninger, improviseret til den store guldmedalje og sange blev hevet ind og ud af sættet. Intet var som det plejede. En meget sund situation at stå i en gang imellem. Jeg kan love jer at der på ingen måde gik pausefisk i den dér.
Endelig nåede vi hen til en sang der kunne spilles præcis som det var planlagt. Den stille, spinkle 'Knivkasterens Søn'. Kristian slog den første, fine F-mol an, og jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde da et samba-optog(!) netop dér valgte at gøre sin entré lige udenfor teltet. Jeg begyndte så småt at forberede mig på at en Bubber-agtig, overfrisk karakter, ville springe frem og råbe "Rent Fup"!

Men men men, kære læser, det endte lykkeligt. Det faldt IKKE fra hinanden. Vi fik syet Fjällræven om til en ny faldskærm. Det glæder mig at tænke tilbage på. Jeg synes vi fik halet den hjem, og jeg var ubeskriveligt glad for at få mange positive tilkendegivelser efter koncerten. Hvis det stadig kan gå, selv om alt går galt, så er der håb forude! En stor tak til det dejlige publikum der indfandt sig i Rytmehans' skygge denne fredag formiddag.

Efter koncerten var der ingen tid til hvile, da vi skulle foretage en lynpakning af vores gear, og derefter indfinde os i presseområdet, hvor der skulle gives en flok interviews til radiostationer af forskellig størrelse og karakter. Da vi omkring kl. 17 havde klaret alle disse var der dømt fri leg. Men dagens strabadser havde sat sine spor, så vi tog det ganske stille og roligt resten af aftenen.
Et lille, personligt højdepunkt var, da jeg fik chancen for kort at hilse på Annisette, lovprise hendes musik, og fortælle hende hvor meget hun og Savage Rose har betydet for min musikalske opvækst. Jeg tror hun blev glad for det. Vi er nødt til at have hende til at gæsteoptræde på vores næste plade.

Herunder er en stribe billeder, som Tania Gibson (Kristians bedre halvdel) har knipset undervejs:














































































































































































































































































































































































































































I eftermiddag tager Kristian og jeg et smut i studiet...

ENTAKT på Skannnderborg

Imorgen. Kl. 12:00 på Rytmehans-scenen. Det bliver spændede. Det bliver også spændende om vi er i stand til at komme op så tidligt, som vi er nødt til, for at være der til tiden. Selvfølgelig er vi det. Jeg er bare normalt ikke typen der friskt springer ud af sengen kl. 4:30. Dog er jeg jo i den gunstige situation ikke at have kørekort, og dermed have mulighed for en lille lur i bilen på vejen derned. Jeg glæder mig (...mere til at spille end til luren, altså)

Kristian og jeg var på et lille pedal-togt igår, hvor vi fik snoldet lidt hver især. Så vær forberedt på nye guitarklange på vores efterårstour. Jeg tror nok det skal blive sjovt. Skulle der være nogle teknisk-musik-interesserede (ok ok, små-nørdede) læsere af denne blog, kan jeg berette at jeg gjorde følgende indkøb igår:

Electro-Harmonix Nano Dr. Q
Electro-Harmonix Pulsar
Proco RAT 2


...sidstenævnte er kronen på værket. Den mindede mig i øvrigt om hvor fantastisk en plade Radioheads 'Ok Computer' er. Jeg nyder den slags genforelskelser.

Jonas, 72 år gammel

Vi spillede til den lille, skovbeklædte Vestpark Festival igår aftes. Det var første koncert efter vores lille sommerferie, og utroligt nok var vi allerede kommet ud af form ift. at køre lange bilture. Vi skulle tur-retur til Langå, og jeg er stadig træt i knoglerne. Sådan er det vist bare når man er ved at blive gammel. Jeg brugte en stor del af bilturen på at begrave mit hoved i hovedtelefoner til lyden af Four Tet, BRMC og The Decemberists. Henning, Kristian og dagens basafløser Anders (fra det hedengangne Mavis) havde stor glæde af bandbussens Playstation. I øvrigt en sand fornøjelse at have Anders med. Ligeledes var det fornøjelse at hilse på nogle stykker af jer, derude, efter koncerten - hermed en stor tak for de smukke tilkendegivelser.
Efter koncerten fik jeg mig også en hyggelig sludder med Rasmus fra det nu opløste, men glimrende, For Evigt Pasha, som barsler lidt med nyt bandprojekt i disse dage.

Næste, og sidste, festivalkoncert er under lidt andre størrelsesforhold. På fredag spiller vi nemlig på Skanderborg Festival - klokken 12:00 på scenen 'Rytmehans', hvis nogle af jer læsere skulle have planer om at besøge DKs Smukkeste Festival. Det glæder vi os meget til.

Derefter skal vi tilbage på arbejde i øvelokalet, hvor vi skal skære et helt nyt sæt til efterårets stribe af koncerter. Vi har planer om at ryste posen, og foretage lidt udskiftninger blandt sangene, så der gerne skulle være (endnu) en god grund til at komme og se os endnu en gang...

Dig!

De sidste par dage er min interesse omkring bandet The Brian Jonestown Massacre taget til med rygende hast.
Det er snart længe siden jeg første gang så den ekstreme (og ekstremt undholdende) dokumentarfilm 'Dig!', der, over syv år, følger de to bands The Dandy Warhols og Brian Jonestown Massacre på klods hold. Filmen viser rock n' roll når det er allermest usundt - og kreativt. De første par gange jeg så den sagde Brian Jonestown Massacre (BJM) mig ikke det store, men nu er musikken så småt begyndt at sætte sig fast. I den forbindelse vil jeg bare fortælle jer alle, derude, at BJM har lagt hver eneste plade de nogensinde har indspillet - og det er nogle stykker - til gratis download på DERES HJEMMESIDE.

Klik også et smut forbi den fyldestgørende side allmusic.com, for at læse biografi, diskografi mm. for BJM.

Hvad enten I synes om musikken eller ej, kan jeg på det varmeste anbefale dokumentaren 'Dig!'

(I øvrigt er det tidligere BJM-medlem Peter Hayes nu medlem af øjeblikkets yndlingsband Black Rebel Motorcycle Club - og deres seneste skive, 'Baby81' sidder fast i min cd-afspiller)

Længe leve Tobias Trier

Jeg havde den udsøgte fornøjelse at overvære endnu en af Tobias Triers liveoptrædener igår. Han er en sikker vinder. Jeg har set ham, og hørt hans musik, udsat for et væld af forskellige konstellationer efterhånden. Hver gang er jeg gået derfra en medrivende, nærværende og dybt musikalsk oplevelse rigere.

Omgivelserne var Gimles nye, hyggelige (og meget lille) café. Med sig havde Tobias den cubanske sanger, guitarist og sangskriver Alex Mendez, og en kontrabassist jeg desværre ikke fik navnet på. Begge disse var, ganske som hovedpersonen selv, en sand fornøjelse at opleve. Alex Mendez egne kompositioner var også dragende, og man kan kun lade sig imponerende over hans stemme-kontrol, og nerven hvormed sangene blev leveret.
Jeg kunne forstå på Tobias at de spiller i denne konstellation igen i aften, på Ingolfs Kaffebar (København S) - og jeg kan kun anbefale folk at troppe op. Jeg overvejer også stærkt en gentagelse.

Læs mere om arrangementet HER.

Blog (anbefaling)

Tid til endnu en lille anbefaling - en meget varm en af slagsen. Gør dig selv den tjeneste at klikke forbi DENNE BLOG i ny og næ. Det er ganske enkelt en aldeles glimrende musikblog, som jeg har haft meget glæde af at læse med på.

Til fest i Motorcykel Klubben

Black Rebel Motorcycle Club leverede lidt af en magtdemonstration i støjende, tjekket, energisk rock igår aftes. Rammen var Den Grå Hal. Det var, underligt nok, første gang jeg satte mine ben i hallen, og jeg må sige at jeg var meget positivt overrasket. Da vi ankom (jeg, i skønt selskab med kæreste og svigerfar, som begge lider af bemærkelsesværdig god musiksmag) frygtede jeg lidt for lyden i den store betonhal, men lyden var lige præcis som den burde være - bort set fra at den lige var nogle db for høj til min hørelse. Men alt i alt tror jeg faktisk hallen var et stort plus for den støjrockede lyd.

Opvarmningsbandet, The Black Angels, fik ikke skovlen under mig. Jeg fandt deres musik nogenlunde ligeså fantasiløst som deres bandnavn. Måske er jeg bare ikke velbevandret nok indenfor den genre, MEN...

... SÅ gik Black Rebel Motorcycle Club på. Og hvilken overbevisende, energisk og dybt proffesionel entré. Lige fra første færd måtte man overgive sig. De havde attituderne i orden, uden på nogen måde at virke arrogante. Og musikken bragede ud over scenekanten fra første nummer. Og sådan fortsatte det ellers i lidt over 2½ time, blot med en lille afstikker til en akustisk afdeling, hvor et Dylan-cover og et par af de glimrende Howl-skæringer fik plads. Da vi nåede 2/3 ind i koncerten må jeg tilstå at jeg var mættet. De havde blæst mig en eftertrykkelig midterskilning, og jeg kunne næsten ikke stå på mine ben mere. Altså: eneste anke var, at der ganske enkelt var for meget af det gode. Havde jeg kendt hele deres pladeproduktion til fingerspidserne, havde jeg sikkert sat stor pris på at koncertens varighed. Det er ikke hver dag man ser et band spille en lang koncert, for derefter at spille tre kvarters ekstranumre! Beundringværdigt at de var i stand til at stå på benene til sidst.
Alt i alt var det en medrivende, imponerende, herligt beskidt rockkoncert.

Og både Gaffa (6/6) og Soundvenue (5/6) er tilsyneladende enige.

Cheers darlin'

Damien Rice har fat i den lange ende. Således burde alle koncerter forløbe.

Jazz på svensk

Sikke en helt igennem god dag det har været. I korte træk har jeg brugt den på en større ommøblering af mit hjem, og puslespillet er nu komplet. Desuden har jeg netop fået en fantastisk stak gamle lp'er fra mine forældre, som jeg har nydt i fulde drag hele dagen. Blandt andet har Joni Mitchell, Dave Brubeck, Pink Floyd og Jan Johansson været en tur på pladespilleren.
Derudover har jeg brugt lidt tid på at arbejde på nogle engelske tekster til et lille projekt jeg går og hygger mig med for tiden. Mere om dette senere.

Lutter gode vibes herfra!



(fotoet er af min tro følgesvend, kaldet Søs Finger, og er knipset af Marie Østervang)

Beirut

Forleden gik jeg mig en tur, her på Frederiksberg. Det blev lidt af en Tour de Pladebutik, og til sidst endte jeg selvfølgelig i min yndlingspladebiks Soundstation på Gl. Kongevej (bedre kendt som: min økonomis største fjende). Og sørme om jeg ikke endnu en gang gik derfra med en fin lp i hånden. En lp som jeg er blevet overordenligt glad for: 'Gulag Orkestar' med Beirut. Den er simpelthen så ubeskriveligt god, og jeg har hørt den på repeat længe nu.

Som beskrevet andetsteds på denne blog, så var Beirut årets positive overraskelse på Roskilde Festival. Den koncert jeg nød allermest. En stemmepragt et sted mellem Antony og Rufus Wainwright, tilsat Balkan-melankoli. Ydermere minder det mig også en smule om Yann Tiersens fantastiske soundtrack til filmen 'Amelie'. Det siger sig selv, at sådan én som undetegnede er totalt solgt. Dog har jeg snakket med mange, der også lod sig rive med af koncerten på Roskilde, og anmelderne har da også haft stjerner i øjnene. Blandt andet kan Politikens dom over Roskilde-koncerten læses her.

Hør smagsprøver i Beirut's MySpace-bås.

I løbet af idag bliver mit hjem udstyret med et el-piano, hvilket jeg glæder mig meget til. Det er altid godt at have nogle forskellige instrumenter at komponere på, da det åbner for vidt forskellige muligheder.
Jeg har ganske vist ingen anelse om hvor jeg skal få plads til dette monstrum, men det er underordnet. For nu.

Nu er det tid til at give 'Gulag Orkestar' endnu et spin.

Kolera og pesten...

... eller måske bare en heftig forkølelse. I hvert fald føles det som om nogen har udstoppet mit hoved med frottéhåndklæder, og al vejrtrækning er nødt til at foregå gennem munden. Det er meget, meget irriterende. Det skal ikke larme så meget når man trækker vejret. I hvert fald ikke når man er 24 år. Det er nok en våd og kold Roskilde Festival der bærer skylden, Håber det fortager sig inden længe.

I det hele taget nåede jeg aldrig at komme i den rette/sædvanlige festival-spirit i år. For det første er det jo ikke ligefrem nogen hemmelighed at vejrguderne havde blackout i første halvdel af festen, for det andet var jeg også nødt til at være bare en smule klar til vores optræden på Nibe Festival om lørdagen. Hvilket betød at jeg så mig nødsaget til at være væk fra Roskilde fra tidligt fredag aften til sent lørdag aften. Altså var jeg næsten væk to dage. Næste år bliver det enten eller.
Man kunne selvfølgelig også bare håbe på at de stikker os et job på Roskilde næste år...

Vores indslag på årets Nibe Festival gik rigtig fint. På trods af, at man kunne mærke træthedstegn i bandbussen, på vej dertil, synes jeg det var en fornøjelse at spille. Og så vidt jeg kunne vurdere gjorde vi det godt. Det samme gjaldt det lille, men friske publikum der var troppet op.
Efter 75 minutters koncert og et ikke-planlagt ekstranummer ('Ingen bli'r mere våd i regnen end mig'), blev vores gear pakket i bussen i al hast (godt hjulpet af et ekstremt effektivt Nibe Festival Crew), og kursen blev sat mod Sjælland.

Hjemvejen var ganske underholdende. Vi baksede lidt med en mulig setliste til vores efterårstour (der kommer formentlig en del overraskelser på programmet), vores kære lydmand kørte vores kære bassist ned (med vilje), og så resulterede en overdådig buffet på færgen i syv små mavepiner.

Der er nu kun to festival koncerter tilbage, denne sommer:

04 / 08 / 07 - Vestpark Festival, Langå
10 / 08 / 07 - Skanderborg Festival


Kig forbi!

For en kort bemærkning

Er lige et smut hjemme - et lille afbræk fra den sejlende Roskilde Festival. Gårsdagen var svær at komme igennem, men den tid jeg nåede at opholde mig på pladsen idag var herlig. Glæder mig til at komme tilbage.

Men men men, tidligt imorgen pudser vi vores egne sange af, og triller hele vejen til Nibe Festival. Her spiller vi på Rocktown kl. 16.30 - hvilket nok skal blive spændende.
Gibo, Kristian og jeg kommer nærmest direkte fra Roskilde Festival, Nicolai fra Samsø, og Henning fra kone og barn. Jeg ser frem til det.

I tirsdags var jeg jo til den altid fabelagtige Rufus Wainwrights hof i Operaen. Det var naturligvis endnu en fantastisk oplevelse med hr.(?) Wainwright.
Og sørme om han ikke beriger lille Danmark med endnu et besøg! Han spiller i Århus d. 5. december, og billetterne er allerede sat til salg, folks! Jeg vil i hvert fald være på pletten.

Endelig

Igår aftes leverede Modest Mouse en glimrende, støjende koncert i Vega, og aftenen i aften byder så på den koncert jeg har glædet mig så ubeskriveligt meget til så længe: Rufus Wainwright i Operaen.
Fra på torsdag står den på mudderbad og rock musik på Dyrskuepladsen i Roskilde. Der er tale om en musik-overdosis her.

Hvis nogle af jer skulle være på Nibe Festival i stedet for Roskilde Festival, så husk at vi spiller på scenen Rock Town, lørdag kl. 16:30.

Intet nyt fra Baal-fronten?

Igår fik jeg, mere eller mindre ved et tilfælde, sat et Baal album på. Sikke et lykketræf. Endnu en gang blev jeg mindet om hvor smukt vævet den musik er. Samtidig var det også en smule vemodigt, da Danmark, i mine ører, mangler flere bands af deres kaliber. Med al respekt, så synes jeg til tider dele af upcoming scenen har lidt for meget karakter af Interpol Jam Band Festival.
Selv om Baal ikke er nogen åbenbaring af en nyskabelse, så synes jeg alligevel de havde en ballast man skal spejde længe efter idag. De har ligeså stille kørt deres eget ræs, og har haft fokus på musikken - ikke attituderne.

De har præsteret en smuk kombination af nerve og blændende håndværk. Sangene er velskrevne, velspillede, velfølte. Og ikke mindst velsungne. Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om danske sangere, inden for rockgenren, der er mere sikre i deres udtryk end Bjørn Fjæstad.

Nok lovprisning for denne gang. Naturligvis er det ikke hver eneste skæring, på hver eneste af deres plader, jeg finder ovenud fantastisk - men standarden er bemærkelsesværdig høj. Det skal nydes.

Nyt legetøj

Jeg har efterhånden savlet over denne guitar (en Gibson Hummingbird) mange år. Og nu har jeg gjort det: bestilt mit eksemplar.
Hvor jeg dog glæder mig til at få vidunderet hjem! Jeg er sikker på at der gemmer sig mange gode sange i den.

(skulle du være interesseret i at købe min brugte, dog glimrende, Yamaha Compass, så træk mig lige i ærmet...)

Tour de Havana Club

Entakt...i aftes...mange flasker rom tilovers fra tour...stort indhug i rom...plus øl...luftguitar til Aerosmith...(igen)...soveværelse snurrer...staccato-søvn...hovedpine...døden fra Lübeck.

Tør øjne. Skriv sang.

I skrivende stund...

...hygger jeg mig med at besvare MySpace-post. Og nedenstående plade lyder ovenud fantastisk i al sin sentimentalitet:

Respekt!

Dekoreret og knipset af Mia.

VF07

Så blev det tid til Vesterbro Festival. Sikke arrangementet er vokset! Og Øksnehallen var da også skræmmende stor, det tidlige tidspunkt taget i betragtning. Der var rumklang på alting. Men det var dejligt at se de af jer der kom og så os. Et senere spilletidspunkt havde naturligvis været ønskværdigt, men jeg synes egentlig fremmødet så ganske pænt ud som vores koncert skred frem. Bandet nød koncerten - jeg håber I gjorde det samme!

Jeg ville egentlig gerne daske lidt rundt på pladsen i aften også, men har desværre andre planer. Derfor glæder det mig meget, at The Broken Beats var sat på igår. På trods af svære (læs: umulige) lydforhold, og stakkels Kims forkølede stemmebånd, var underholdningsværdien endnu en gang i top. De er sikre live-vindere.
...og i øvrigt er deres album også ganske formidabelt. Pop når det er bedst, pop når det er...rock. De burde bytte salgstal med Alphabeat (ikke en stor omgang skæld ud til Alphabeat her, bare ros til TBB).

Hyggeligt at hilse på en stribe af jer igår!


(Billedet er knipset af den gode Elisabeth - se flere af hendes billeder fra VF her)

Solstorm

Jeg er udemærket klar over at det er ekstremt uncool at høre Keane. Men - splitte mine bramsejl - hvor er Under The Iron Sea en fantastisk, helstøbt og stemningsfuld popperle. Jeg bliver ved at forelske mig i den, jeg bliver ved at lade mig inspirere af den. Så er det sagt. Steningen kan begynde.

Jeg har været så ubeskriveligt træt idag. Det er godt nok svært at sove i disse tropenætter. Jeg burde egentlig klare visse praktiske skrivelser nu, men jeg orker det simpelthen ikke. Min hjerne holder varme-fri.

Vi var en tur i øvelokalet her til aften. Stemningen var, om muligt, endnu sløvere end sædvanligvis, grundet varmen. Vi har dog aldrig rigtigt været bandet der blomstrer i øvelokalet. Heller ikke når temperaturen er mere velafstemt. Det er sjældent andet end ren repetetion. Den kreative proces finder sted i studiet, når vi indspiller numrene. Sådan fungerer vi bedst.

Dog var det en ganske rar, sløv stemning der herskede. Vi sludrede om lidt praktiske ting vedrørende Entakt I/S. Der blev givet lidt kollektive beskeder, blandt andet om efterårets koncerter (og ja, vi kommer både til Odense og Århus denne gang).
Vi hyggede os generelt ganske godt. Måske lige med undtagelse af stakkels Henning (eller "Dunke", som vores lille crew ynder at kalde ham), der inden længe skal trække sig selv gennem en drabelig dansk-eksamen på lærerseminariet.
Den gode Henning kom heldigvis lidt til hægterne igen, og rundede dagen af med at gemme Gibos Mac.

Vi glæder os allesammen til at spille på den stort anlagte Vesterbro Festival på fredag. Dét hersker der ingen tvivl om.

SÅ stopper festen! (åbenbart)

Nu kan det altså være nok. Grundet min knapt så prangende økonomi (mild underdrivelse her) har det været ganske få koncerter jeg har haft billet til i år - og stort set alle sammen er blevet aflyst. Nu har Modest Mouse lige aflyst deres koncert i Vega. Før dem var det The Arcade Fire og Feist der lavede samme trick.

Rufus Wainwright, BRMC og Bloc Party kan lige vove på at redde sig bare den mindste forkølelse.
Tro mig, jeg kan sukke ligeså dybt, som jeg kan synge lyst.

Anbefaling. Igen.

Jeg har en smule tømmermænd, og er godt i gang med genlæsningen af Martin Hall's 'Den Sidste Romantiker'. Endnu en gang må jeg lovprise hans skriverier. Selv om hans metaforer nogle gange er så intense at de gør ondt i øjnene, er dette simpelthen så belastende velskrevet, at ville være tåbeligt at snyde sig selv for. Denne bog er præcis hæsblæsende nok til at ruske lidt op sommer-svimmelheden.

Simon siger læs! Og det gør jeg også.

Fang Martin Hall på det dér MySpace.

Sommeren kom krybende...

Disse skønne sommerdage går for mit vedkommende med sangskrivning. Det føles skønt at få lidt fra hånden.
Igår gik jeg i kødet på to nye sange. Den ene bliver rigtig god. Den anden bliver bedre. Hvis alt går vel.

Det føles skønt at snuble svimmel ud i et sommerligt København når "arbejdsdagen" er ovre. KVLs Have er fantastisk for tiden. Det ender med at alle de nye sange kommer til at have blomsternavne.

Igår aftes var jeg på The Rock for at se en flok gode venner, i bandet Mavis, spille deres afskedskoncert. De fik rundet eventyret af med manér, må jeg sige.


...husk i øvrigt at vi spiller vores eneste koncert i København, denne sommer, på Vesterbro Festival fredag d. 15/6!

I øvrigt...

...er min opmærksomhed netop blevet henledt på denne interessante artikel af Thomas Søie.
Jeg må sige, jeg synes han har fat i noget.

Spot on

Så er det overstået. En ret intens weekend. Jeg skal ærligt indrømme at jeg havde småflossede nerver fredag morgen, inden vi drog afsted mod den famøse SPOT Festival. Og jeg tror ikke jeg var eneste medlem af bandet der var lidt spændt på hvordan dette Århus-besøg ville gå.
Efter en nærmest uendelig køretur kom vi endelig frem til Jyllands hovedstad, og fik checket ind. Vi gik derefter ud for at sondere terrænet. Det tog os en lille krig at finde Grans Store Sal, hvor vores koncert skulle finde sted. Da vi endelig fandt scenen, blev nervøsiteten ikke mindre: en teatersal, med stolerækker. Vi havde godt på fornemmelsen at det ville blive et meget lyttende, og dermed mere stille, publikum vi skulle spille for. Oven i købet var scenen placeret på gulvet, således at det normale, minimale "psykiske overtag" man har, når man står hævet over publikum, var pist væk.
Men men men, det endte med at blive en god, intens oplevelse. Og vi var alle glade for udfaldet! Og glade over at se så mange mennesker, deroppe på stolerækkerne. Highfive til Jer! Håber I nød det.

Efter koncerten meldte udmattelsen sig. Primært den mentale. Samtidig indfandt en lettelsens glæde sig dog. Og vi tilbragte resten af aftenen med at drysse rundt og høre en stak andre bands på festivalen. Vi fangede numre fra blandt andre Oh No Ono, Jens Unmack og...ta-daaaah: Johnson!

Efter en masse lytten, hilsen-på og sludren kørte vi, og vores lile, fabelagtige crew, ud til huset vi skulle overnatte i.
Den efterfølgende morgen bød på en rystende mængde kaffe for mit vedkommende, og en større mængde Simpsons for band, Henrik (lydmand) og Carl Johan (lysmand).

Vi trillede et smut tilbage, og tilbragte et par timer på Spot. Vi fik bl.a hørt Caroline Henderson og hendes ualmindeligt velspillende band. Desværre var vi nødt til at køre netop som Jonatha Brooke gik på.

Kursen blev sat mod Odder, og Hysten Festival. Lidt af en oplevelse. Aftenen blev farvet af en fraværende L:Ron:Harald (som ikke mente der var nok tilskuere ...undskyld, men har han overhovedet et publikum?), en storskærm med en vildfaren fodboldfan, og en fanden-i-voldsk koncert med støj, blomster og vælten rundt.
Så tog vi plads i vores automobiler, og tastede 'HJEM' på Joyce (vores trofaste GPS).

Jeg formoder ikke jeg var den eneste, der sov godt da vi kom hjem, kl. 4 søndag morgen.


Billedet fra vores SPOT-koncert er knipset af A - har man sagt A...

En anmeldelse af koncerten kan læses HER.
(hvis jeg skal være et ærligt brokkehoved, så synes jeg måske nærmere det er en præsentation af os, end en egentlig koncertanmeldelse - men vi er naturligvis glade for spaltepladsen!)

I've got the poison, poison, poison

Død og pine.
Igår bukkede min computer under for et voldsomt virusangreb. Det betyder at jeg for tiden ikke kan komme på nettet fra hjemmefronten, eller bruge computeren i andre henseender. Endnu værre er det dog, at alt dét, der skulle blive til en masse nye sange, er væk.

På en skala fra 1 til 2, er det bittert til et klokkeklart 2-tal.